Jeg synes tit, at ALLE andre har nye ting, der altid virker, mens jeg kæmper med alt skramlet, som hele tiden kræver opmærksomhed.

Min bil, for eksempel. Den har tjent mig urimelig godt, og jeg skatter den. Men når jeg skal ud og køre, tjekker jeg altid lige, om der er luft i alle hjul og om baklygten i bagruden lige skal klistres fast igen.

Min telefon. Jeg tilhører minoriteten, der ikke har smartphone.

Min lejlighed. Det meste er landlords problemer, men det er mig, der går og fryser. Og betaler varmeregningen.

Vaskemaskinen er også min. Og i går tømte jeg to gange mange, mange liter vand ud af den, en bradepande ad gangen (fordi det var, hvad jeg havde, som der var plads til at sætte ind under, når jeg åbnede til trevlefilteret, og vandet fossede ud), fordi den ikke lukkede vandet ud. I dag har jeg ikke tid til at tænke på jul, fordi jeg skal overveje, om jeg skal skaffe reparatør eller anden vaskemaskine.

I formiddags stod jeg og hev i den ene pisker på min håndmixer, fordi den (tyve år gammel) har besluttet ikke længere at reagere på udløsningsknappen. Og så kom det til mig igen: Jeg har så meget gammelt lort!

Til gengæld har jeg også mange års stædig træning i at vinkle positivt, og dér, mens jeg flåede i piskeren, bestemte jeg mig for, at

Alle andre HAR åbenbart været igennem alting-går-stykker og har været nødt til at anskaffe nyt. Jeg er bare så heldig, at mit har holdt meget længe.

Nu skal jeg lige føle efter, om det virker…