25. juli 2013 | den store bunke |
Jeg går simpelt hen så mange nye veje for tiden. Bagagerumsmarked i søndags efterlod os med en forholdsvis lille slat penge og en masse usolgte ting. Hvad kan man så?
Nu har jeg udvalgt nogle få effekter og sat dem til salg på en af de mange “Ting til salg i …”-Facebooksider. Bare for at prøve og for at se, hvordan det er at gebærde sig dér. Jeg er allerede skræmt. Jeg kan se, de hugger til, og jeg er helt stresset ved tanken om, at de måske hugger i mig, og svarer jeg så rigtigt, eller bliver jeg smidt ud af gruppen lige om lidt, når jeg ikke kan finde ud af at navigere i de 32 paragraffer i regelsættet?
Det er lige så stressende som netdating. Men det lærte jeg dog, og det gik jo godt til sidst. Og på begge portaler gælder det vel, at hvis varen er rigtig på det rigtige tidspunkt, gider man godt købe. Og ellers kan man bare lade være.
Og jeg gider altså ikke hele tiden skæve til skærmen efter reaktioner. Nej, jeg gør ej, blev der sagt.
Det er ikke engang mig, der har stillet op og fotograferet. Det er heller ikke mine sko. Tilkaldte skoenes ejermand for kompetent assistance.
Hov, nogen byder… nogen tinger om prisen… Hjælp! Nogen?
24. juli 2013 | den store bunke |
For længe siden blev jeg bedt om at reservere den kommende weekend til en tur ud i det blå. Destination og indhold har ikke ligget i mine hænder; min kæreste har arbejdet med mange forskellige ideer og sat flere skibe i søen, mens jeg har hvilet roligt i (u)bevidstheden om, at et af dem nok skulle nå havn.
Og det bliver havnen i Flensburg. Vi skal bo i en lejlighed midt i byen, hvis beboere – et ungt lærerpar – er ude at rejse. At dømme efter billederne på nettet er det så fint og hyggeligt. Vi skal slentre, udforske, snuse ind og være lige der, hvor vi er.
Jeg er blank på Flensburg og rejser uforberedt og uden ‘Turen går til…’ noget som helst, tager bare ind. Har kamera, kreditkort, åbne øjne og en hånd, der er klar til at holde i.
Jeg glæder mig.
Typischer Flensburger Hinterhof, står der i beskrivelsen af Linn og kærestens lejlighed
23. juli 2013 | den store bunke, Heldige mig |
Siden min ven Nokia tog et hovedspring ned på betongulvet, har den ikke været sig selv. Efter et stykke tid, hvor den mange gange dagligt skulle mindes om, hvem den var, accepterede den efterhånden sit simkort og krævede ikke længere genstart en gang i timen. Men alle mine lydbøger og billeder var raslet ud på gulvet og lod sig ikke samle sammen. Jeg havde kontakter og beskeder intakte, men ellers var den blank, og jeg var jo begyndt at tænke hvilken smartphone, selv om jeg overhovedet ikke havde lyst til at bruge penge på dét lige nu.
Så skete der det, at der på min fødselsdagsmorgen var en pakke, der blev omtalt som “sådan en lidt sjov sidste-øjeblikspåfund-ekstrating”.
Jeg pakkede en Nokiaæske ud, som indeholdt…. min telefon? Jeg måtte lige hen og kigge i min taske for at se, om Morten havde nolet den og pakket ind i nattens løb, uden at jeg havde set det. Men den var der.
Hvad?!?
Så var det en, han havde fundet i en pose med brugte, aflagte mobiltelefoner (Nogen har aflagt en E66..!!) på kontoret og handlet sig til.
Fedest. En telefon, jeg kender, som ikke kostede mig noget, og som nu efterhånden er indstillet på præcis samme måde som den gamle, og som vel at mærke har forbindelse til sin hukommelse.
Heldige mig! Nu har jeg endda både ekstra batteri og hukommelseskort på mit reservedelslager.
Kunne man forestille sig, at nogen fandt en aflagt rustfri Toyota Carina stationcar model et eller andet fra midt i 90’erne i en pose et sted?
22. juli 2013 | den store bunke, Hørt og set i forbifarten |
Bagagerumsmarked var indblik i en fremmed verden. Jeg sad i vores egen stand og betragtede omgivelserne. Da jeg var rundt og kigge, kunne jeg slet ikke tage ind. Jeg så en masse mennesker og ting, men jeg var ikke i stand til at se enkeltheder i den massive mængde af skrammel, så jeg ved ikke, om der var gode tilbud. Men det var der naturligvis. Der var for eksempel ham, der havde en kasse med Store plader 40 kr, små plader 15 kr, Elvis-plader 60 kr.
På pladsen lige over for vores havde det ægte trailerfolk etableret sig med to trailere og to lange borde med et skønsomt udvalg af alt skrammel i verden. Kvinden var fra kl. 7 om morgenen iført bh, shorts og sandaler. Kun. Hver gang jeg så derover, havde hun en smøg i munden. Læderhud og sparebøsse. Den kvindelige udgave af Søs Egelind og Kirsten Lehfeldts figurer Carsten og Helge. Selvkritikken er solgt i en god handel for år tilbage.
Det var dybt fascinerende, og det er det billede, jeg stadig har på nethinden som det stædigste indtryk fra min kræmmerdebut.
Undskyld, hvis jeg støder nogen, som kender hende. Jeg har forsøgt at sløre identiteten lidt.
20. juli 2013 | At have have, den store bunke, Heldige mig |
Sikke en dejlig dag, det var i går. Det var nemlig min fødselsdag. Og det var en god dag fra ende til anden.
Det var også min datters fødselsdag. Den sidste fødselsdag, jeg havde for mig selv, var for 21 år siden – og så blev det alligevel ikke kun min dag, for vi endte med at sætte kyllinger i ovnen og trække et par flasker vin op til gæsterne, inden vi kørte til sygehuset, hvor Laura blev født. Siden har hun og jeg delt dagen og, fordi det er midt på sommeren, fejret den i mange forskellige kroge og afkroge af verden. I år er hun på ferie med farfamilien, så jeg kunne selv bestemme dagens forløb.
Eller… Morten bestemte også noget. For eksempel var det ham, der tidligt om morgenen listede ud af soveværelset og puslede rundt, mens jeg lå og kneb øjnene sammen inde i sengen. Og så blev jeg vækket til nybagte boller, flag og gaver.
Jeg fik mange fine gaver, for eksempel denne her meget personlige wallsticker, som skal op på væggen i mit kontorhjørne. Ordskyen er lavet på wordle.net, og Morten har linket til min blog og efterjusteret nogle enkelte ord, og så er wallstickeren lavet hos dimaria.dk. Jeg har ikke spurgt om prisen.
Efter arbejde tog vi i haven og nød en fantastisk sommeraften med grillmad, gode venner, masser af vin, paddekaffe (Ved I, hvad det er? En kæmpeskildpadde i et krus dækkes med whisky og tilsættes en passende mængde kaffe. Rør rundt. Man bliver fuld af det!), stearinlys og den mexicanske pejs. Mmmm.
