Da jeg var barn, kørte vi forbi et børnehjem, når vi skulle besøge min farbror og tante.
Min far sagde altid, at dér kunne vi komme hen, hvis vi ikke ville lystre.
Jeg vidste ikke, hvad lystre var. Jeg forestillede mig en lampet på væggen med to aflange pærer med smalle skærme på. Jeg brød mig ikke om den lampet, men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre for at undgå den.
HaHa! Det er simpelthen så sjovt!
Arhh! Vi (jeg) sad og rystede på bagsædet, indtil vi havde passeret stedet. Både ud og hjem. En stor skræmmende hvid bygning mellem nogle træer. Måske syntes far, det var sjovt. Jeg håber det egentlig ikke. Håber bare han ikke vidste, hvor uvidende vi (jeg) var.