Jeg har brugt dagen på at bringe en række ting i orden. Ja, bringe i orden er fællesnævneren for de meget forskellige opgaver, jeg har streget på todolisten.
Først og fremmest har jeg sendt den første pakke af sted til højskolen. Det viste sig, at den 20-årige havde glemt at få Højskolesangbogen med. Sikke noget. Men det er bragt i orden; snart kan hun synge af karsken bælg. Og vendingen “den første pakke” betyder ikke nødvendigvis, at der følger flere. Jeg er ikke så god til sådan noget.
I går kom Morten med en skijakke til mig. Den var fin. Og godt med stor. I dag byttede jeg den til størrelsen mindre. Og købte skibriller, nu jeg var der. Er nærmest klar til uge 7 nu.
Jeg bliver ikke væk på pisterne.
Så har jeg limet. Den ene del af det fine porcelænssalatsæt, som den 15-årige havde med hjem til mig fra Italien sidste sommer, faldt på gulvet i aftes og gik i to stykker (og tre bittesmå). Øv. Så var vi nødt til at tage vores mulemunde på lidt.
Nå. Men vi fik da afklaret, at det er lavet af porcelæn.
Og nu er det limet med ekstra stærk vandfast superlim. Man kan næsten ikke se det, og jeg håber, det holder.
Sidste weekend efterlod den 18-årige et par revnede cowboybukser på spisebordet. Jeg forstod godt opfordringen. Det var ham, der engang sagde “Jeg kan godt lide, du er sådan en mor, der kan reparere ting”. Klog strategi.
Symaskinen har været fremme, og da den nu alligevel var dét, genmonterede jeg et bændel, der havde sluppet sit tag i et dynebetræk.
Nu vil jeg heller ikke bringe mere i orden i dag! Bruseniche, skur dig selv.
Her er et billede af den gode kylling, som Römertopfen lavede til os i går.
