Sykdom er hver mands herre, siger min mor, der har et talesprog til enhver lejlighed. Og hun siger sygdom med hårdt g.
Da jeg kom ind for at vække den 15-årige i morges, lå han med en tyk trøje og en balje. Han frøs og havde kvalme. God bedring, sagde jeg og tog på arbejde. Jeg behøver jo ikke sidde og se på, at han sover.
Han har ikke belastet husholdningsbudgettet i dag. Tynd te og havregryn er det blevet til. Det var ellers hans maddag. Han havde bestemt, at vi skulle lave smagfulde kødboller. Det hedder retten. Den lavede jeg så til den 20-årige og mig selv, mens Hans Sløjhed lå inde i sengen.
350 meter herfra har min kæreste tilbragt dagen hjemme med Hendes Feberhed.
De er i bedring begge to. Jo!
