Og hvad gik sådan en fredag efter arbejde med?

Købe ind

Koge kerner til bolledej

Sende sms til alleryngsten, at det var fedt, at hun havde lagt en seddel, da hun var forbi her på en ikke-farweekendfredag, så vi ikke behøver at bekymre os om de små tegn på, at nogen har været i lejligheden

Sætte Master Mixeren i gang med en stor portion bolledej

Koge speltkerner til salattilbehør til fredagsfisk

Lægge vasketøj fra i går sammen

Nappe et par baner Candy Crush

Løbe fem små kilometer

Slå dejen ned, forme 48 boller og stille dem til hævning

Lave perlespelt-avocado-æble-feta-karse-salat til fredagsfisk

Spise aftensmad og komme ud i alle verdenshjørner i snakken hen over maden, herunder se en Pingu-film på Youtube, fordi vi kom til at snakke om det der ’Noot noot’, de siger, når de er vrede, og Morten overhovedet ikke kendte Pingu!?

Skrive et par mails

Se TV-Avisen

Ringe til min mor, som fejrer 90 års fødselsdag i morgen – skulle sikre mig, at hendes forkølelse ikke er blevet værre. Det er den ikke

Bage 48 boller

Spille mere Candy Crush og sætte et nyt spil Wordfeud i gang

Drikke vin

Nu er klokken 23

Og jeg har ikke engang været i bad endnu

Nu kan det ikke betale sig

Ordspil

Jeg er kommet i gang med at spille Wordfeud igen. Det kan godt være, det kun bliver for en kort tid, for der er egentlig ikke plads til flere tidsrøvere i min aktuelle verden. Ikke fordi mit liv som sådan er for kort eller jeg er for vigtig og betydningsfuld til tidsrøvere, men jeg har en anden vældig en i forvejen, som stjæler. I Candy Crush er jeg efterhånden nået til den absurd svimlende høje bane 935, og jeg ved ikke, om spillet nogensinde får ende; jeg kan i hvert fald ikke se den.

Men gode, gamle Wordfeud. Jeg havde helt glemt glæden ved at lægge velvalgte og elegante ord på strategiske placeringer og skovle point hjem. Og fornøjelsen ved at lade appen finde en dygtig modspiller, som giver igen med samme våben. Held er en stor del af det, – at få nogle gode bogstaver, som fungerer indbyrdes, og en spilleplade, der giver mulighed for at lægge dem, men udfordringen fra en modstander, der giver sig tid til at overveje og lægge brikkerne optimalt, udgør den anden del af fornøjelsen.

Jeg husker tydeligt, hvornår jeg downloadede Wordfeud første gang. Ved den traditionsrige julefrokost i gamle Silkeborgvenners lag anden juledag for fire år siden kom vi til at snakke om det der nye spil. Jeg havde nyanskaffet iPad i tasken og nyscoret kæreste i Viborg, og jeg vidste han var ordnørd som jeg, så jeg downloadede og udfordrede med det samme. Han var med på den og så spillede vi ord. Men ligegyldigt hvor meget jeg lagde bogstaver den aften, var der ikke én i selskabet, der spurgte, hvem jeg havde så travlt med at krydse ord med. Det ville jeg ellers rigtig gerne have fortalt om.

Krydsordsappen har hvilet nogle år nu. Den blev udkonkurreret af andre ting, men af en eller anden grund kom en af os – mig, tror jeg nok – til at genoptage den for nogle uger siden. Og nu er det sjovt et stykke tid. Morten vil ikke spille ord med mig mere, han gider ikke have bank, men random opponents er der heldigvis nok af.

Og 104 gode brikker at flytte med. Og tiden går helt af sig selv.

wordfeud

Udpluk #3

• “Succesformlen til moden hud”, stod der i et nyhedsbrev fra The Bodyshop. Den behøver jeg ikke, Bodyshopmennesker, jeg har allerede moden hud!

• En af landets allermest garvede lydbogsindlæsere udtaler konsekvent den amerikanske stat Arkansas med tryk på anden stavelse, flade a’er og tydeligt s til sidst. Jamen, er det kun mig, der tror, det hedder Arkansåårh med tryk på første stavelse?

• Overboen er set i supermarkedet købende ind i selskab med en mand. Hvad er sandsynligheden størst for: At børnefamilien med løbende og trampende fødder flytter, eller at mand flytter ind med udvidelse af lydspektret til følge?

• Hvad gør man, når man skal teste en webshop, man har lavet til en hjemmeside? Min kæreste valgte det fineste armbånd og testede hele købsprocessen i virkeligheden. Heldige mig! Både med armbånd og kæreste.

• Jeg spiller Wordfeud med en, der kalder sig Ejvind Ørn. Det synes jeg er sjovt. Hans profilfoto er en schæferhund. Et rovdyr er han under alle omstændigheder. Jeg får klø.

Fred

image

Jeg har julet og pakket gaver ud tre dage i træk. Det har det med at sprede sig over flere dage, når der er forskellige familiekonstellationer i spil, og man stadig gerne vil se på, mens gaverne pakkes ud. Jeg har nydt det. Men nu nyder jeg andenjuledag på tredjesalen med mig selv i det allerlaveste gear, jeg har kunnet finde. Det er også velsignet.

Jeg har fået fine gaver, og nogle er taget i brug. For eksempel sidder jeg og skriver på mit nye tastatur til iPad’en, mens jeg har den fedeste varme Fjällräven sweater og bløde, bløde hjemmefutter på, og jeg drikker dejlig Chaplon bjergblomstte af mit fine krus.

Imens synger Thomas Helmig for mig – han har nu været i huset længe – og adventslysene giver varme og stemning til avislæsning, sokkestrikning (Morten fik sokker, som slet ikke findes endnu), Wordfeud og en dag, hvor der ikke er andre pligter end at nyde.

Ahh.