Toyota-nyt: Dobbeltdyrt

Jeg holdt foran en stor rude, startede bilen og opdagede, at Lille Hviden kun havde lys i den ene forlygte, så jeg kørte omkring værkstedet for at få skiftet pære.

“Skal vi skifte dem begge to, nu du er her?”, spurgte værkføreren. “Hvis de er lige gamle, går den anden jo nok snart”.

Jeg kunne høre på ham, at han syntes det var en god ide, så jeg sagde ja og tænkte, at det da var forudseende og betænksomt.

Flink værkfører.

Det tog kun et øjeblik at få skiftet pærerne, og bagefter var jeg inde for at betale. “Det er jo nogle lidt dyre pærer”, sagde den medarbejder, der stod for det med at skrive regninger ud. “De koster 325 kroner. Stykket. Det er altså den slags, den skal have. Vi har prøvet at finde nogle billigere, men der er ikke rigtigt nogen.”

Jeg monterede mit stenansigt og betalte de 650 kroner, hvoraf det halve var for udskiftning af en pære, der faktisk duede.

Hvor flink var værkføreren egentlig?

Aha!!

I sidste uge verserede en Ting-du-ikke-vidste-historie på Facebook. Titlen var noget med Kig på pilen – de færreste ved, hvorfor den er der, og handlede om benzin-ikonet på bilers display. På instrumentbrættet. Ved siden af den lysende benzintank er der en lille pil, som viser, i hvilken side af bilen benzintanken sidder. Og den pil er der ikke mange, der er opmærksomme på og kender betydningen af, var artiklens påstand.

Kommentartråden var spækket med ironiske kommentarer som “Jaerh, og i næste uge får vi at vide, hvad det der håndtag mellem sæderne er til”, “Det lærer man da, når man tager kørekort” og “Hvor dumme tror I lige, vi er?!?”, “Min kørelærer sagde det”.

Men JEG anede det ikke!! Morten gjorde heller ikke. Masser af gange har jeg spurgt eller været ude at kigge efter, når jeg har skullet fylde brændstof på en ukendt bil, ny eller lånt, for at vide fra hvilken side jeg skulle køre ind til tankanlægget.

For mig var artiklen altså en åbenbaring. Og seeeeee, min bil har også en pil!

benzinpil

Det jeg ikke forstår

er, at da vi var på ferie i Norge i Mortens bil, og når førersædet var indstillet i hans foretrukne position, det vil sige afpasset efter hans benlængde, sad jeg og strittede med mine korte ben og kunne ikke nå pedalerne med så meget som den yderste spids af min længste tå.

Og da vi var på ferie i Strasbourg i min bil, blev førersædet ikke reguleret en eneste gang, selv om vi skiftedes til at køre.

Vi havde altså nøjagtigt lige lange ben en hel uge.

Hallo, chef, jeg kan ikke komme på arbejde i dag, – der er nogen, der har piftet min bil

piftning

Dette syn mødte mig, da jeg kom ned i parkeringskælderen. Først så jeg, at venstre baghjul var fladt. Øv. Men hov, venstre forhjul var OGSÅ fladt. Øvere. Jeg gik om på den anden side af bilen og konstaterede, at den var sunket jævnt ned hele vejen rundt. Øvest!

Der holdt måske femten biler dernede, og det var så lige på min, nogle lømler havde valgt at skrue på ventilerne. Alle fire. Men kun dét. Der var ikke knækket eller bulet eller baldret noget. Tak, lømler.

Jeg forstår bare på ingen måde, hvad sjovt der har været i det. Hvis de nu havde luret et sted for at se min reaktion, når jeg opdagede hærværket, så kunne jeg måske ane et formål med en mulig indbygget tilfredsstillelse. Men jeg så ingen lurere. De få andre mennesker i p-kælderen virkede bare sådan lidt gysende af lettelse over, at det ikke var deres biler, der var på hælene. Det kan selvfølgelig også have været, fordi det var den koldeste morgen i hundrede år.

Jeg kom på arbejde alligevel – i husstandens anden bil, og så har jeg en sød kæreste, som påtog sig at tilkalde hjemmehjælp. Bildoktoren kom med fire friske pust, og så var Lille Hviden rullende igen.

Det gode var, at jeg kom til at køre i en bil med varme i sædet.

Udpluk #2

• Der var ABBA-tema på DRK. Ahhh! Jeg skal høre noget mere ABBA.

• Når jeg læser en velskrevet roman af høj sproglig kvalitet, får jeg lyst til selv at skrive.

• Hvorfor har jeg aldrig før læst noget af Erik Valeur? Det er smør for mine ører.

• Jeg har købt presenninger i dag. Engang holder jeg måske op med at tænke Prins Henning, lige efter at jeg har tænkt presenning.

• Der hvor jeg købte presenninger, var der en der hilste på mig, og jeg skulle lige komme i tanker om hvem han var. Optur. Det plejer at være omvendt: Mig der hilser på folk, som ikke kan huske mig.

• Stod i en butik og greb mig selv i at kigge på hjulkapsler. Men så gik jeg også ud igen. Jeg sender en mand. Vil ikke risikere et uudtalt “…. lille du”.

• Lille Hviden har rundet 45.000 kilometer og har fået lilletjekket på værkstedet. Der sendte jeg også en mand.

• Den første arbejdsuge efter juleferien gik godt nok hurtigt. Jeg nåede ikke at sove ret meget. På den måde er det, som det plejer.

• Facebook delte et femårsminde med mig i dag. Teksten var har fået det udstikkersæt, jeg så tit har savnet. Fra nu af laver jeg KUN runde kager.” Jeg har måske stukket tre runde kager ud på de fem år. Så meget havde jeg åbenbart ikke savnet det.

udstikkere