Erindringsbilleder

Det her billede er det første i mine forældres og dermed familiens fotoalbum. Mine nygifte forældre, der skåler med hinanden til deres bryllupsfest, og farfar ved siden af. Vi ved ikke, hvad der er gået forud, men nogen har helt sikkert sagt noget sjovt. Og se lige deres glade blikke! Sikke en lovende start på et langt, godt samliv, der varede næsten tres år.

Festen blev holdt i et telt på gårdspladsen i min mors barndomshjem, der senere også blev vores barndomshjem. Det var koldt, siger min mor. Det er klart – de blev gift 6. marts…

Og hvad serverer man så at drikke til sådan et bryllup på landet i 1952? I hvert fald sodavand, sikkert fra Albani, og så selvfølgelig kandevis af hjemmebrygget øl.

Her er vi i 1969. Billedet er taget ved min mosters og onkels sølvbryllupsfest og forestiller mig og min kusine Anette i vores fineste strutskørter og dåbskors. Jeg er ni år, har hårbånd og fletninger (børne-TV-serien “Lenette og hendes grimme hund” havde været sendt i fjernsynet forinden, og pigen Lenette havde de sejeste fletninger, sideskilning og hårbånd – århh, at kunne ligne hende..!) og mit allerstørste smil på. Anette smiler på ingen af de billeder, der blev taget ved den fest. Ikke at hun var sur, hun var bare syv og genert og manglede nogle fortænder.

Året efter, i 1970, havde min mormor og morfar guldbryllup og holdt naturligvis en stor fest i forsamlingshuset med familie, venner og naboer, sådan som alle familiens mærkedage blev fejret, med omkring 70 gæster ved tre lange borde og et hovedbord, hvor værtsparret sad i midten. Her er jeg og min kusine Jane i tidens smarte spinlonkjoler. Vi er 10 og 12, og ved bordet bag os går en sangskjuler rundt, som min mor og jeg havde brugt oceaner af tid på at konstruere. Den forestillede mormors og morfars hus med kvist og valmede gavle og det hele. Sangskjuleren var lige så vigtig som selve sangen dengang.

Rejehandel på Drejø

I weekenden gik turen til Drejø. Bedstevenner holdt sølvbryllupsfest og samlede deres folk omkring sig til et døgn med fest og fejring, dans, sol og hav, snak og latter, sommerdag og sommernat i det sydfynske øhav.

Sådan ser det ud, når man nærmer sig Drejø i strålende og heldigt junisolskin.

Det var dårende dejligt, det hele, og endnu en perle er føjet til kæden af danske steder, vi nu kender. Det var godt at være sammen med gamle bekendtskaber igen og blive opdateret på gøren og laden. Mange har jeg kendt, fra vi var helt unge, og vi har fulgt hinanden på tættere og fjernere afstand og set hinandens børn vokse op til unge voksne, der kan og gør alt det, vi selv gjorde engang, på deres egen måde.

En ny generation af børn er også trådt frem i rækken. Et par af dem havde en stor og givtig handelslørdag. De ni-ti-årige drenge fiskede rejer, som de kogte og solgte.

1 reje for 2 kroner
5 for 7 kroner

– og lige hér knækkede så Køb-flere-spar-mere-princippet:
10 rejer for 15 kroner og
20 for 30 kroner.

De bittesmå rejer smagte faktisk udmærket, i hvert fald de af dem, der var kogt helt. Det var nok også Danmarks dyreste rejer til en meget, meget høj kilopris, men så længe kunderne vil betale, er der jo basis for forretning. Drengene tjente 61 kroner og havde en storslået eftermiddag som handelsmænd.

Paradise Base Camp

Vi har været til den fineste sølvbryllupsfest. Med gode mennesker, masser af kærlighed, varme taler og sange så smukke, at man næsten ikke kunne gøre af sig selv.

Festen blev holdt langt inde i skoven, i Paradislejren syd for Silkeborg, og vi kunne overnatte, hvis vi ville. Det ville vi gerne, for vi vil helst ikke gå glip af noget. I stedet for at bemægtige os nogle køjesenge byggede vi Hvide T om til base camp.

basecamp

Og det fortrød vi ikke, da vi slog øjnene op i morges og så ud i det her.

skovbag

skovside