Jeg kunne godt spinde en ende om, hvad denne rosenfingrede himmel spår om. Noget om, hvad det nye år vil bringe af mål og muligheder. Noget om ’omtanke og eftertanke, der bliver klemt og glemt’ – det var en rasende fin nytårstale, Dronningen leverede i går, ikke også!?
Men sandheden er jo, at jeg ikke ved en bjælde om, hvad den himmel spår. Det blæser, og solen skinner lidt på skyerne, så ser himlen sådan ud. Længere er den ikke. Og det eneste jeg ved med sikkerhed om det nye år er, at vi nok (nok? Så det er da ikke engang sikkert…) skal have anskaffet et sæt nye havestole, og at jeg fylder 60 til sommer. Resten ser vi til. Det bliver fint. Meget af det er i virkeligheden også, hvad vi bestemmer os for, at det skal være. Synes vi, det skal være godt, må vi gøre det godt. Synes vi, det skal være skidt, må vi arbejde i den retning. Personligt stemmer jeg for godt.
Vi starter stille. Vi er hjemme og har testet, om vi stadig mestrer disciplinerne Blødt tøj og tæpper, Avislæsning i sofa, Sove i lænestol til skihop. Det gør vi.
Huset står. Postkassen har overlevet sprængningsforsøg med meget, meget småt og fesent skyts. Der er lidt lyserødt konfettiskum på vores fliser, men ellers ser der ud til at have været fredeligt i forstæderne.
Nytårsaften udenbys var fin og hyggelig med gode mennesker, god snak, god mad og drikke og klare dagen-derpå-hoveder.
Juleaften faldt perfekt i forhold til fridage, og skulle jeg ønske mig noget, var det at freestyle kalenderkodekset og lægge nytårsaften på en torsdag, så vi fik et par ekstra fridage. Jeg synes, det er lidt brat at skulle starte på arbejde i morgen. Mest fordi jeg lige er blevet så god til at holde fri.
Men det er så sådan, det er. Arbejde starter i morgen, og jævnfør ovenfor: Synes jeg, det skal være godt, må jeg gøre det godt. Så det er planen.
Oksemørbrad, firskårne grillede og bagte kartofler, langtidsbagte tomater, langtidssimret rødvinssauce, jordskokpure, svampe og grønkålschips.
Browniebund rullet i ristet kokos, rødbedeparfait og rørt vaniljeis med chokoladesnirkel, citronmelisse og tørret hindbær. En reprise. Vi lavede det for to år siden. Relevante data kan findes her.
To rødbeder, en kagebund og rigeligt vodka. Hvad har de tilfælles?
Jo, de er direkte og indirekte ingredienser i årets nytårsdessert. Den har vi rodet lidt med i dag, og de fleste delelementer er klar til at blive monteret til en lækker enhed i morgen aften. Måske kommer den til at ligne en spiselig nytårsraket med eksplosioner af smag og sødme, måske ikke. Det kan være jeg husker at vise billeder bagefter. Ellers kan jeg i hvert fald finde et gammelt billede og vise, hvad tanken var.
Jeg tænker ikke, der ellers bliver meget reprise over det nye år, vi tager hul på om lidt over et døgn. Jo, alt det gode fra 2018 tog jeg selvfølgelig gerne en gang til, men jeg forventer også, at 2019 kommer stormende med en masse nye gode oplevelser. Jeg breder armene ud og tager imod.
Ha’ nu en dejlig nytårsaften og så ellers: Godt nytår!
Vi har tilbragt det meste af dagen i sofaen med tæpper, puder, lydbøger, vand, småslummer, den slags. Vi har stenet igennem, og det har været fedt. Midt på eftermiddagen trak vi i overtøjet og spadserede ud til gårsdagens værtinde for at hente bil og grej.
På sådan en dag, hvor jeg har mere lyst til pizza og pomfritter og er optaget af at vride det allersidste ud af juleferien, og hvor de færreste har festretter øverst på spisekortet, serverer jeg alligevel succesdesserten for jer. Mest fordi jeg kan og fordi den blev vellykket.
Her er den. Tra-tratteraaaaa …. Rødbedeparfait på browniebund rullet i ristet kokos, med rørt vaniljeis pyntet med tørret jordbær, citronmelisse og chokoladesnirkler.
Vi har trænet i flere dage. Eller vi og vi. Det er Morten, der har eksperimenteret, og det var godt, han gjorde det, for så viste det sig, at det ikke fungerede med den først planlagte butterdejsbund. I stedet blev det en browniebund, som smagte guddommeligt godt. De udstukne bunde blev rullet i ristet kokosmel hele kanten rundt. Ovenpå kom en blok rødbedeparfait, der var frosset ned i silikonemuffinforme, så var det nemt at vippe isen ud. Så blev der sprøjtet en top softice på og drysset med tørret jordbær. Ligesom en nytårsraket, det er nemt at se, ikke?
Chokoladesnirklerne, de er sjove! Man laver dem ganske enkelt ved at sprøjte smeltet chokolade ned i iskold vodka lige fra fryseren. Chokoladen sætter sig lynhurtigt og skal så bare opbevares koldt til det skal bruges. Vi havde adskillige plader snirkler stående i soveværelset på grund af al den træning. Men det er let at lave. Se videoen her. Ja ja, jeg skulle nok have filmet i bredformat.
Det var ikke lige sådan noget, I havde lyst til i dag? Så i morgen, måske. Der er vel altid en grund til at lave en god dessert, når man lige bliver færdig med at junke tømmermændsmad. Og den her er altså nem. Og pæn.
Browniebund – fra Den Store Bagedyst, hvor Louise lavede den
125 g mørk chokolade
65 g smør
3 stk. æg
200 g sukker
30 g hvedemel
1 knivspids bagepulver
1 knivspids salt
1 spsk. kakao
Smelt smør og chokolade over vandbad. Pisk æg og sukker til en luftig masse. Når chokoladen er smeltet, hældes den over i æggemassen. Derefter sigtes mel, bagepulver, havsalt og kakao i dejen. Hæld dejen i en springform (ca. 22. cm) beklædt med bagepapir og bag i 170 grader varm ovn i ca. 20 min.
Skræl rødbeden, kom den i en blender med 1 dl æblejuice og blend det, til det er en ensartet masse. Hæld det op i en sigte, så alt kødet bliver sigtet fra. Pisk æggeblommer med sukker, til det er luftigt, og sukkeret er opløst. Pisk fløden let. Vend æggemassen og fløden sammen og tilsæt til sidst rødbedesaften. Hæld massen i muffinforme af silikone, helst med glatte sider (denne portion rækker til cirka otte huller). Sæt formen i fryseren.
