Ingen rotter på Esbjerg Havn
Fra nu af vil jeg øve mig i at begrænse brugen af ordet ikke. I stedet for vil jeg give udtryk for ikke’s modsætning. Lyder det kryptisk?
“Vi har ikke fået kigget på den VHS-afspiller”, sagde jeg i eftermiddags, da jeg fik øje på posen med den aflagte maskine, vi kringlede os, fordi vi havde nogle gamle videobånd liggende, vi gerne ville se indholdet af. Sommetider siger vi også “Jeg har ikke fået løbet” eller “Jeg fik ikke ringet til mor”. Eller “Jeg kan ikke lide rosenkål”. Og så hænger det bare der og er helt negativt, og man føler, man er bagud på alle områder.
Jeg vil ikke fokusere på alt det negative… se, der var den igen!
Jeg vil vinkle det 180 grader og for eksempel sige: “Skulle vi tage og tilslutte den der VHS-afspiller og se udsendelsen fra dengang, du var i fjernsynet og vandt ting, eller fra dengang, vi testede gryder i Rabatten? Hvad med på onsdag?”. Eller “Jeg har løbet to gange i august, det var dejligt, jeg var af sted!” og “Jeg må ringe til mor i dag, vil du huske mig på det?”. Og … “Du må godt få mine rosenkål, så kan jeg tage din broccoli”. Fokusere positivt og åbnende.
Det er rigtig svært. Men man kan øve sig og blive god til det.
Da børnene var små, sagde jeg altid til dem, når vi spiste aftensmad, og de mukkede over menuen, at hvis de ikke havde noget godt at sige om maden, skulle de lade være med at sige noget. De skulle vænne sig til at fremhæve de ting, de godt kunne lide, i stedet for at pege på dem, de ikke brød sig om. Og hånden på hjertet; der var da aldrig fuldstændig dødsensstille under måltiderne.
Engang omgikkes jeg en del journaliststuderende, og en sideviden som er hængt ved i mit hoved stammer fra dengang de lærte om overskrifter; hvad der var brugbare formuleringer, hvad der fængede og holdt fast, og hvad der bare lod læserne drive videre til næste artikel. “Ingen rotter på Esbjerg Havn” var et eksempel på en ikke-overskrift. “Nå”, ville læseren bare tænke, “der er ingen historie her, alt er godt, jeg behøver ikke læse mere”.
På samme måde er der kun nedlukning i ikke. Jeg vil øve mig i at vende det om og åbne for mulighederne.
Jeg har skrevet ikke og ingen femten gange i denne tekst. Sytten med de to i den forrige sætning. Og det kunne have været mange flere, hvis jeg ikke havde gjort mig umage med at finde andre formuleringer undervejs. Atten.
Fra nu af bliver det kun bedre.
Er der egentlig nogen, der har læst hertil … trods overskriften?
