Den der kirke, altså

Sagrada1

Ingen – INGEN – må besøge Barcelona uden at besøge La Sagrada Familia. Så enkelt er det.

I efterklangen fem dage efter, at vi kom hjem, er det stadig indtrykket af den, der står klarest. Den skal I se, havde Lasse sagt. Også indvendigt?, spurgte Morten. Især indvendigt, svarede den 17-årige. Som var 14, da han så den. Jeg havde prøvet at forklare, hvad der ventede os, men det er næsten umuligt at finde ord. Udenpå er den bombastisk, men indenfor er den meget … let, havde jeg forsøgt.

Men ingenting havde forberedt Morten på det, han så, da han trådte ind i kirken. Hans ansigt og hans reaktion har sat sig lige så skarpt i min erindring som det syn, der ramte os. Lyset. Farverne. Rummet. Mosaikkerne. Det ophøjede. Det guddommelige. Letheden. Formerne. Fantasien. Mest af alt lyset.

Sagrada2Sagrada3Sagrada4

Der er bygget på kirken i 133 år, og i de seneste årtier er det gået hurtigt. Byggeriet har altid været baseret på donationer, og jo flere turister, jo flere penge at bygge for. Og jo mere der bygges, jo mere er der at se, og jo flere turister kommer der. Jeg var der for tre år siden, og jeg kunne se forskel fra dengang. Kæmpestore mosaikker med et fuldstændig fantastisk farvestrålende lysindfald er kommet til siden. Med den hastighed byggeriet har nu, er der håb om, at jeg kan se den færdig i min levetid.

Jeg er Gaudi-fan.

Udenfor kategori

  • Jeg lytter krimi. Kidnapperne brugte en hvid Toyota Carina. Jeg følte mig næsten skyldig, da jeg hørte det. Måske solgte Toyota Hvide T videre til lyssky personer, da jeg købte ny bil? Måske fik den ikke den fredelige alderdom, den havde fortjent?
  • I dag skete det! Jeg syntes, det var lysere i morges, da jeg kørte på arbejde.
  • På arbejde sidder jeg over for Nikolaj. Tilsammen udgør vi Sproghjørnet. Kollegerne er skuffede de dage, vi ikke kommenterer noget sprogligt i radioen, diskuterer udtale eller betydning af ord, vi opsnapper, eller vurderer konstruktioner i de tekster, vi arbejder med. Som regel er vi enige. Også om at vi har ret i de fleste af vores iagttagelser. I dag behandlede vi udtale af tombola og tunnel.
  • Er kommet til at tilbringe aftenen i en sær bunke posedametøj. Meget strik, meget stræk, meget blødt. Hver for sig rigtig fine stykker tøj. Sammen topkikset. Men det var det, jeg fik taget på, da jeg havde været i bad efter løbeturen. “Jeg er gift, og jeg er hjemme”, sagde en, jeg kender, engang som undskyldning for at gå rundt i en svedig undertrøje. Er jeg gået i den fælde? Selv om jeg ikke er gift, og selv om jeg faktisk er ren. Undskyld, under alle omstændigheder!

posedamelook

Hyggemæt

For enden af en weekend, hvor vi har hygget igennem med gode venner, grinet og snakket, drukket godt, spist godt – også til bunden i småkagedåserne, fældet juletræer, gået tur, sovet for lidt, købt julegaver, lagt puslespil og pyntet juletræ, føler jeg mig så træt som en på 55.

…?

Stod der virkelig pyntet juletræ? Ja. Vi har snydt lidt og pyntet tidligt. Det blev et fint træ. Og heldigvis var vi enige om lamettaen. Lametta, de smalle sølvstrimler, som kan skabe sådan en ufred, hvis der er forskellige meninger om, hvorvidt den skal på træet, eller om det i stedet skal være fehår eller ingen af delene. Fra nu af bliver vi budt velkommen hjem af kugler, lys og flettede hjerter. Og lametta

julestjernejuletraejuletaeppe

 

Så vender vi lyset

I dag er årets korteste dag. Eller… jeg har altid været i tvivl om, hvorvidt det er den korteste dag mellem to lange nætter, eller den længste nat mellem to korte dage. Eller om det er lige meget.

I hvert fald: Nu bliver dagene langsomt længere, og midt i januar lægger vi pludselig mærke til, at hov, nu er det ikke helt så mørkt, når vi skal hjemmefra om morgenen, og lidt lysere, når vi skal hjem fra arbejde.

Jeg er også helt sikker på, at der kommer noget om solhverv i aftenens afsnit af Tvillingerne og Julemanden. Det der med ’tvende’, der skal ’lyset vende’. Hvor heldigt, at de lige netop i dag er nået så tæt på gådens løsning!

Ja, jeg ser julekalender. Jeg er tilsyneladende den tætteste på målgruppen i min husstand, og nogen skal gøre det. Den ser jo ikke sig selv.

Jeg glæder mig over at leve i et land, hvor der er så stor forskel på årstiderne, og jeg glæder mig over, at lyset nu igen vender tilbage.

Og til de pessimistiske sjæle, der altid findes, og som nu siger, at “aaaak ja, så er der kun et halvt år, til det går den anden vej igen…”: Hoooold nu kæft!