En pose blandet lyd
Jeg er lige kommet ud fra et sted, jeg ikke vidste fandtes længere. Jeg havde i hvert fald glemt det. Løst på skrivebordet på min computer ligger en mappe, der hedder Gammelt skrivebord. Det er en af den slags mapper, man laver, når man får en ny computer, og som indeholder filer fra den gamle computer, og hvor man kan være heldig at finde noget brugbart, hvis man mod forventning mangler noget på den nye.
Denne mappe har ligget på skrivebordet på min nye computer i to et halvt år. Da min gamle dengang pludselig gik i sort og ikke stod til at redde, hentede min it-geniale kæreste indholdet ud fra harddisken, og jeg har haft folderen liggende siden. For en sikkerheds skyld. Jeg har stort set ikke været inde i den, for jeg har ikke manglet noget.
Mappen er blevet en af de ting, der bare ligger på skrivebordet, uden at man lægger mærke til det. Så fik jeg pludselig øje på den, og nu er jeg lige kommet ud derfra. Det var mest gamle dokumenter og lister, der for længst er blevet uaktuelle. Men allernederst lå en mappe, der bare hed intetsigende xxxx, og den var fuld af lyd. Mit gamle musikbibliotek. Eller noget af det. 1728 lydfiler. Musik og lydbøger i en sammenblandet bunke. Ja, de ligger ganske vist i alfabetisk orden, men i en helt flad struktur. Det vil sige, at listen starter med 81 filer, der er nummer 01 i en eller anden sammenhæng. Og jeg kan kun vide hvad det er, hvis jeg kan genkende titlen. Ellers er jeg nødt til at lytte til dem for at vide, om det er Jens Unmack, tv2, Vaya Con Dios eller hvad.
Jeg ved ikke helt, heller ikke nu, hvad jeg skal stille op med den. Udover at vide, at den er der.
Det er jo en spændende spilleliste. Første nummer af en masse albums, jeg har lyttet til i årenes løb, krydret med starten af nogle tilfældige bøger. Og efterfølgende andet nummer af en masse albums, jeg har lyttet til i årenes løb, krydret med fortsættelsen af nogle tilfældige bøger. Und so weiter.
Måske en ide til de lange vinteraftener. Mens jeg syr et sengetæppe i patchwork. En anden ting, jeg har erkendt, vinteraftnerne heller aldrig bliver lange nok til.
