Tag på gangen, i gang på taget
Der er blevet leveret tagplader i kolonihaven. Det er en smule besværligt at liste sig ind i paradiset lige nu. Derfor ville vi selvfølgelig flytte dem. Men de er for tunge at flytte på én gang, og der er heller ikke noget oplagt andet sted at lægge dem, uden at de er i vejen, når det gamle udhustag skal pilles ned. De skal også helst sikres mod at blæse væk, når der i morgen er udsigt til blæst og megen regn. Vejrudsigten siger, at det er tosset at manøvrere med fem meter lange plastikplader oppe i højderne torsdag. Vejrudsigten siger dejligt vejr lørdag.
– Måske ligger de meget godt dér.
– De blæser i hvert fald ikke væk, når de er bundet sammen.
– Vandet kan også løbe fra dem…
– Man skal bare ikke træde på dem, men det ved vi jo godt.
– Og der kommer jo kun os.
– Skal vi så ikke bare lade dem ligge dér?
– Jo…
I dag har jeg sat to rækker løg og sået en kvart række dildfrø, som jeg gned af skærmblomsterne, der har ligget og tørret fra sidste år. Taybærbusken er plantet. Det er en krydsning af sorte brombær, røde loganbær og storfrugtede røde hindbær, og bærrene kan blive fire centimeter lange. Formen minder om en lille rød nissehue, har jeg googlet mig til. Da jeg viste yngsten et billede af bærrene, syntes han mere, de ligner Angkor Wat. Smagen skulle være syrlig og aromatisk og god til friske sensommerdesserter, og vi er spændte på udkommet.
Det begynder at ligne noget i køkkenhaven, og jeg kan næppe holde mig fra yderligere såning i påskeferien. Løgene skulle sættes i bekvem jord i marts-april, stod der på posen. Jeg ved ikke, hvordan man præcist definerer bekvem, men det inviterer til en meget bred tolkning, synes jeg. Så nu er mulden bekvem. Siger vi.
Og på lørdag får vi tag på taget.
