Du så det her først

Jeg fik en bogstavtavle i fødselsdagsgave. Morten har næsten gjort det til en tradition jævnligt at finde en særlig ting til mig, der har med ord og bogstaver at gøre. Forrige jul var det et typodarium, og sidste jul fik jeg det, der nu er mine signaturøreringe. Denne gang kom den særlige gave allerede til min fødselsdag.

Jeg ville gerne have, at den ikke bare blev brugt som en opslagstavle, hvor alle kunne skrive ’jeg elsker ost’ eller ’prut’ eller opskriften på agurkesalat. Den har kaldt på en særlig tekst. Den har jeg fundet på nu, og tavlen er hængt op, hvor den skal være.

Sætningerne rummer det, jeg synes favner os, vores aftensmåltider og de værdier, jeg altid har prøvet at leve efter. Vi kommer næsten altid vidt omkring i samtaleemnerne, mens vi sidder og spiser, og de fleste dage går vi berigede fra bordet, fordi vi har givet os tid til at følge hinandens associationer og komme uventede steder hen. Jeg er vild med det.

I aften var vi for eksempel omkring uheldige musiske udfoldelser. Som da man ved en medaljeceremoni i Kuwait kom til at spille parodien af Kazahkstans nationalmelodi fra filmen Borat”Kazahkstan’s prostitutes the cleanest in the region…” . Eller dengang de ved en fejl spillede Der er et yndigt land for Alberto Contador, da han vandt Tour de France 2010. Og da et ægyptisk blæseorkester lød som en parodi på musikskolens første årgang og fik pint al ynde og pragt ud af den russiske nationalhymne foran en mere end sammenbidt Putin. Vi rundede også lige ænders forplantningsorganer.

Måske gav denne aftens omveje os ikke storslået, klassisk dannelse, men vi blev klogere på YouTube og på, hvordan man håndterer musiske kiks – eller ikke gør det.

Tavlens visdom er i hvert fald eviggyldig, og jeg har selv fundet på de kloge ord.

Årets bogstavelige julegave

Måske er det blevet en tradition, at jeg får noget med bogstaver i julegave. Jeg er i hvert fald den helt rigtige modtager så. Jeg elsker bogstaver. Både typografi og anvendelse. Både hvordan bogstaver ser ud, og hvad de kan bruges til.

Sidste jul fik jeg et typodarium. Det er næsten nået til det sidste blad og har været mig en fornøjelse hele året. Denne jul fik jeg ørehængere. Nej, der var hverken tale om fængende musik eller medrivende lydbog, men derimod øreringe lavet af taster fra gamle skrivemaskiner. Der medfølger endda et billede af, hvilken skrivemaskinemodel tasterne kommer fra. Jeg kan godt lide at få historien med, og jeg glæder mig meget til at hænge med ørerne og Erika 8-B’erne og skiftetasterne.

Det er FanTASTsmykker på Bornholm, som har specialiseret sig i at lave unikasmykker af gamle skrivemaskinetaster sat på sølv. Og det er Morten, som har fundet og kontaktet dem og ladet dem fremstille sådan en fin særlighed til mig.

Er de ikke fine? Er jeg ikke bare heldig?