Jeg blev aflyst
En halv time før jeg skulle under skalpellen ringede telefonen. Akutpatienter gjorde, at man var nødt til at aflyse min operation.
Nå. Øv. Det var godt nok et kort varsel. Det passede mig ellers så godt lige i dag. Det er ganske vist et lille, harmløst indgreb, men så ville snittet have været overstået, og jeg ville have haft fin tid til at holde mig i ro.
Men farvel da, rekreationsdag i en stol i haven med sol i ansigtet og lovlig laven ingenting.
Så skulle jeg finde på noget andet at bruge dagen til. Heldigvis stod der mange spændende opgaver i kø på min huskenote.
Først støvsugede jeg to biler.
Så gik jeg i gang med at fjerne mos i rækkehusgræsplænen. Vi har sørme meget mos!
I løbet af eftermiddagen spurgte jeg mig selv flere gange, hvorfor jeg overhovedet var gået i gang. Der blev bare ved med at være mos, der kunne krattes væk.
Jeg blev ikke engang færdig med hele plænen, og så stor er den altså heller ikke. Men jeg har ni (9, nine, neuf, nove!) sorte sække med mos stående allerede.
Og jeg ved, hvad jeg skal lave i morgen. Hvor jeg heller ikke skal rekreere.
