hep

Dette er ikke et æbletræ

Med den overskrift kunne man godt lige tro, jeg havde lagt mig op ad maleren Magritte og hans pibebillede, det der har teksten Ceci ne c’est pas une pipe – Dette er ikke en pibe. At jeg ville sige, at det ikke er et æbletræ, men et billede af et æbletræ.

Og det vil jeg.

Jeg vil også sige, at det er et øjebliksbillede på en dejlig sommeraften. Himlen er blå, solen skinner stadig, det er lunt nok til bare ben, det blæser så bladene rasler i søjlepoplerne på nabovejen, men der er læ bag rækkehushækken. Man kunne godt tænde et lille hyggebål i båltårnet og sætte sig ud med et glas noget, hvis man måtte. Bålet, altså. Det andet er der ikke givet forbud om.

Jeg kan også bare tusse lidt ud og ind og sanse at nyde aftenen. Med bare ben, Rusland-Kroatien-kvartfinale i fjernsynet (ikke at jeg direkte følger med, men der står 1-1 nu, kan jeg høre), duften af sommer og et glas noget.

Ligner det egentlig ikke en lovende æblehøst?

Konen med æblerne

Når man køber et hus med en have med et æbletræ, kan man nemt få skabt et helt mosteri med flaskevis af nypresset æblesaft ved siden af et bageri med lange rækker æbletærter skiftevis med store skåle med æblegrød og æbleflæsk, plus et drømmesyn af friskskåret æble på toppen af morgenyoghurten og naturligvis friske, røde gnaveæbler til den lille sult, der kan ramme når som helst.

Det er inde i hovedet, disse drømmebilleder findes, forstås, for i den virkelige verden går det ikke helt sådan. Når æblerne drysser ned med råddenskab og indbyggede larver, når solsorte og ænder skal have deres, og man også har givet lidt væk til nogen, der spurgte pænt, må man indse, at man ikke når fantasiæblebudgettet. Drømmene forblev drømme. Det var måske på sin vis meget godt.

Her er min høst, da jeg tømte træet. Omtrent halvdelen af æblerne er pæne, altså nogenlunde pæne uden synlige huller og råd, og dem har jeg lagt i en kasse i skuret, for de kan vist godt gemmes lidt. Den anden halvdel er dem, der snarest bør skæres og koges til grød eller i hvert fald laves til noget, der kan gemmes i en anden form end sin nuværende.

Der kan blive til æblestykkerne på morgenmaden og til et par kager og måske æbleflæsk, som min mor lavede det. Så afstår jeg frivilligt mosteriet.

Og halløj, om et par dage kommer mødregruppen på besøg. Dem har jeg før beværtet med æblekage, kan jeg se her og her, og de sagde, de kunne lide det. Så er det jo en tradition.

Hvad så med fuglene, tænker du måske, er der så ikke mere til dem? Jo jo, de kan bare fortsætte med at snadre i de mange rådne nedfaldsæbler, der ligger i bedet og gærer. God fest!