Udpluk #10

• Michael Phelps var fanebærer for den amerikanske delegation ved OL-åbningen i Rio. Og jeg burde have vidst det. Det var igen en anledning for min yngste søn til at more sig kosteligt over dengang, jeg troede, at det var en dansk svømmer og udtalte hans navn på pæredansk. Lasse synes det er det dummeste, jeg nogensinde har sagt.

• Det fedeste er, når nogen skal i bad efter mig, så jeg ikke behøver tørre op efter mig, men bare kan marchere ud af badeværelset og efterlade brusekabinen sejlende.

• Til gengæld er det nederen at sende en informativ besked på mange linjer til nogen og bare få et “okay” tilbage. Lidt mere engagement for de ordglades skyld, tak.

• Jeg har været på cykelferie i Danmark fire gange i årene mellem 1978 og 1985. På Ærø regnede det. På Sydsjælland og øerne dernede omkring regnede det meget. På Samsø var det regnvejr. På Djursland regnede det hele tiden. Siden har jeg ikke gidet tage på cykelferie i Danmark. Det regner jo altid.

• Mere OL: “Vi lader øjeblikket stå et øjeblik”, sagde en kommentator, da Jacob Fuglsang fik overrakt sin medalje. Det var et båndet sammendrag. De kunne godt have nået at lave det om.

• Snoreløg. Er det sådan, man gør med sine løg? Jeg gjorde. Det ser næsten ud, som om jeg har forstand på det. Ja?

loegbundterne

Udgivet i Udpluk - Tagget med , , , , - Skriv en kommentar.

Udpluk #9

• Ordveksling, da det lå i luften, at tilvejebringelsen af aftensmaden hvilede mere på det ene par skuldre end på det andet par: “Det er en skam, du lavede pizza i går. Nu kan vi ikke trække pizzakortet…” “Men så kan vi vel trække sushikortet?” Og det gjorde vi.

• Island spiller sin første kamp ved EM i fodbold, og man siger, at 10 % af den islandske befolkning er taget til Frankrig i den anledning. Det er alligevel en del. Så lad bare være med at tage til Island i aften. Island er ikke hjemme.

• Den der nye indfødsretprøve med 40 spørgsmål, som folk ikke kan svare på. Det er heller ikke meningen. Det er kun fem af spørgsmålene, der handler om aktuelle danske begivenheder. De øvrige 35 bygger på et pensum, man forbereder sig på, inden man tager prøven. Der er ikke noget galt med prøven. Det der er galt er, at ingen fortalte, at der hører en teoribog til, da de kastede spørgsmålene ud til folket og sagde “Kan DU blive dansker?”
Har JEG prøvet at tage testen? Næ, for jeg har ikke bogen.

• Tilbage til fodbold-EM: I går hørte jeg en kommentator sige “… og tilbage til Paris, hvor Zlatan har frispark…” Undskyld, men hedder holdet ikke Sverige?

• Oliventræet på vores terrasse er under en meter højt. Alligevel er det så meget et træ, at gråspurvene sidder i det. Det er hyggeligt. Hvis duerne får samme idé, knækker stammen.

• Morten går til sport tirsdag og torsdag aften. Træneren har bestemt, at hvis man vil melde afbud, skal man ringe til tre andre fra holdet og fortælle, hvorfor man ikke kommer. Det skal ikke være for nemt at blive væk, og hvem har lyst til at sige tre gange til andre voksne mænd, at det regner eller man skal se fjernsyn? Så hellere tage af sted med ære. Jeg havde tænkt mig at løbe en tur i aften. Jeg har ikke tre fra holdet at ringe til og sige, at jeg ikke gider, fordi det regner og fordi jeg spiste for meget sushi. Jeg har ikke engang én at sige det til. Så jeg er nok nødt til at komme af sted…

Udgivet i Udpluk - Tagget med - 4 kommentarer.

Udpluk #8

• Over én eneste aftensmad nåede vi at tale om skriftlig studentereksamen før og nu, kuglepenne, lynlåse, velcro, tryklåse, cellofan, post-it sedler og et bredt spektrum af andre tilfældige opfindelser. Der gik en hel time med “Vidste I godt, at…”

• Jeg har fået fingre i figner. Jeg har snakket om den i næsten et år, og endelig kom Ficus Røsnæs til salg. Den skulle være mere hårdfør til vores klima end andre sorter, og jeg har store forventninger. Indtil videre kan den ikke kaldes et træ, ikke engang en busk. En figenplante.

• Apropos haven. Jeg vendte ryggen til den sidste weekend, fordi jeg var i Berlin, og straks har den kvitteret med en tårnhøj plæne og alt det ukrudt, den kunne finde på. Der er meldt krig.

• Berlin der. “Har du været i Berlin i weekenden?”, spurgte chefen interesseret og imødekommende i mandags. Et par sætninger senere skruede han sit vantro ansigt på: “Har du været i Berlin for at LØBE?!?” Øh ja. Og for at hygge og lave yoga og ose og spise og drikke og shoppe. Det hele gik godt. Jeg gennemførte i hvert fald det hele.

• Min rekord i tarteletspisning er 10. Det var i omkring 4. klasse til Birthes fødselsdag. Ti tarteletter, alligevel. Det er lidt svinsk.

• Det sidste har ikke noget at gøre med noget. Jeg kan ikke lige huske, hvorfor jeg kom til at tænke på tarteletter. Nu kan jeg højst spise tre. Da jeg gik i 4. klasse, kunne jeg også klatre i tovene helt op og røre loftet i gymnastiksalen. Det kan jeg heller ikke mere.

• Sådan ændrer ting sig med alderen. Min mor synes for eksempel ikke, det går så godt med at løse krydsord for tiden. Men det er, fordi de er ved at grave fjernvarmerør ned i vejen udenfor, siger hun. Så kommer krydsordevnerne nok tilbage, når de er færdige med at grave, tænker jeg.

• I morgen skal jeg se En mand der hedder Ove i biografen. Det har jeg lige så store forventninger til som til figentræet.

Figen

Udpluk #7

Forleden aften var der en baby i lejligheden ved siden af vores!! Åbne vinduer og skærende barnegråd. “Hvad tror du vores venner vil sige, hvis vi siger, vi vil flytte, fordi der er en baby her?”, sagde Morten.
(Nej, venner, vi vil ikke flytte. I skal ikke til at slæbe alle vores ejendele. Igen. Vi har ørepropper!)

Til gengæld er overboen flyttet. Vi befinder os for en periode i et lydtomt limbo uden løbende børn ovenpå, uden stole der bliver skubbet hen over gulvet, uden energisk klakkende skohæle. Måske er det stilhed før storm. Vi ved det ikke, men lige nu er det os selv, der står for det meste lyd.

Jeg har ikke fået is endnu i år. Hverken ispind eller vaffel eller bæger. I går på vejen hjem fra min mor på Fyn var jeg inde på en tankstation, fordi Lille Hviden ikke ville bringe os helt hjem uden optankning. Jeg kunne også gå ind og købe mig en is, tænkte jeg, men så nøjedes jeg med at fodre bilen. Det var da dumt. Nu holder de varme dage op.

Jeg var på Fyn, fordi vi – og mor – havde en aftale med en visitator fra kommunen. Det er flot at være fyldt 90, men svært at acceptere, at man ikke kan, hvad man før har kunnet. Nu har vi ansøgt om en plejebolig til mor. Det ene øjeblik betragter hun det som verdens værste påhit, og det næste kan det ikke går hurtigt nok. Og sådan kan der gå mange måneder. Men hurra for Nordfyns Kommunes samarbejdsvillighed.

I går lærte jeg et nyt ord. Samskabelse. Min læseklub – læsekreds, bogklub, kært barn, I ved – havde besøg af to bibliotekarer, som er ved at gøre sig klogere på netop det. De har valgt læsekredse som deres fokusområde. Det blev en god snak om ideer til gensidig inspiration med både biblioteket og andre læsekredse i området. Det kan godt gå hen og blive sjovt med sådan noget samskabelse.

På mandag går bukkejagten ind. Nogen her i husstanden glæder sig vildt meget. En stor og en lille. Nogen her i husstanden står fælt tidligt op på mandag og sætter sig ud i et tårn og er helt stille. En anden her i husstanden glæder sig mest til at skille krudt fra ukrudt i kolonihaven.

Udpluk #6

• Var på vandreskoindkøb i en butik, hvis to ligeværdige fokusområder er jagt og hvidevarer. Den er Harry Pottersk i sin opbygning – som de telte, de bor i ved Quidditch-mesterskaberne. Man går ind gennem en smal facade og fortsætter gennem en passage med vaskemaskiner, den vider sig ud i et større rum med flere hvidevarer, og til sidst træder man ind i en gigantisk hal med alt til jagt. Alt. Og man kan intet se udefra.

• Har fået vandrestøvler. Nu mangler jeg bare at vandre.

• Kaskaderende var et ord, vi hørte i radioen og efterfølgende slog op. De første mange hits ved googlingen indgik i forbindelsen kaskaderende flæsning. Det er noget med et balletskørt. Sådan kan man blive oplyst uden at forvente det.

• Elsker at have en kæreste, der er lige så hurtig og villig til at slå alt op, som vi kommer til at komme en lille smule i tvivl om, som jeg selv er.

• Hørte, at det var international arbejd-nøgen-i-haven-dag i dag. Var bange for, at de andre i haveforeningen måske var af den slags, som fejrede det, og besluttede at vente med at tage i haven til i morgen. Så viste det sig, at dagen falder den første lørdag i maj, og udfordringen er dermed udskudt til næste lørdag. Det bli’r spændende.

• Var ude at løbe i kuperet terræn i skoven. Der kom en mand løbende bagfra og råbte ”Nu skal du ikke blive forskrækket!”, og da han løb forbi mig i højt tempo, sagde han smilende “Det er en sej bakke, den her, synes du ikke?”, og jeg havde lige nøjagtigt luft til at svare: “Hhhhhhhhhhhhh….”

• Sverige skiftede fra venstrekørsel til højrekørsel den 3. september 1967. Var et af de mange emner, vi kom omkring over aftensmaden. Jeg kan faktisk godt huske det. Er jeg den eneste, der kan det?

• I øvrigt er vi begyndt at overveje Strassbourg som sommerferiedestination. Frankrig, Vogeserne, Alsace, familieferie, Lille Hviden. Det kunne godt blive godt. Flere udtalelser indikerede imidlertid, at det kunne blive endnu bedre, hvis et par af os gik i gang med øve os på vores fransk.

• And now over to something completely different: Hvad skal to veninder bruge en majlørdag i Berlin på, når vi stadig skal have kræfter til at løbe ti kilometer kl. 18 lørdag aften og i øvrigt har været i Berlin et par gange og dermed set det mest indlysende? Er der nogen, der vil dele ud af hemmelige perler?

Udpluk #5

• Jeg har opdateret min læseklubs liste over tilbagelagt litteratur. 110 værker på 22 år. Plus de bøger jeg sikkert har glemt at føre til protokols gennem årene. Jeg synes, det er godkendt pensum, når man tager i betragtning, hvor meget verdenssituation vi også har skullet ordne ved vores møder.

• Jeg er en enfoldig amatør til at bestille færgebilletter. Det tog mig så lang tid at komme igennem processen, at både Hammerslag og Spis og spar passerede hen over mit fjernsyn, inden jeg var færdig. Men jeg har i det mindste sikret en sommerferietransport.

• 10 hokkaidofrø og 10 squashfrø er lagt i små priklepotter. Nu er det bare at vande, vente og og håbe på bedre held end sidste år, hvor jeg af dobbelt så mange frø kun avlede ét eneste hokkaidogræskar på størrelse med en tennisbold.

• Min storebror har sendt mig et billede. Han har installeret det nye toilet, vi gav mor i fødselsdagsgave. Han er dygtig. Og klog, for hun har ikke engang nået at blive utålmodig og klage over, at han aldrig har tid. Hun blev taget med bukserne nede, kan man sige.

• Mine børn gav mormor et tremåneders abonnement på ugebladet Hjemmet. Normalprisen var dyrere end introduktionstilbuddet, som til gengæld havde en velkomstgave på slæb. Nu har jeg modtaget tre Margretheskåle, mor får snart det første blad, og forlaget har fået en midlertidig abonnent. Win.

• Vi har boet i lejligheden i snart to år, og der viser sig fortsat ting, jeg ikke ved hvor jeg gjorde af, da vi flyttede ind. Eller de viser sig netop ikke. Nu leder jeg efter skopudsegrejet. Jeg ved hvor det var i min gamle lejlighed og i den forrige og den forrige igen, og hvilken skuffe i bryggerset det var, da jeg var barn. Flere af børsterne er faktisk de samme. Men jeg ved ikke, hvor det er nu. Har vi så ikke pudset sko i næsten to år, kan man spørge. Næh…

• Nu har jeg børstet sko med en neglebørste.

• Lasse bliver student til sommer. De øver lancier i idrætstimerne. Vi har set lancierfilm fra Lauras og Niels’ gallaer (hedder det dét?). Jeg ved allerede nu, at melodien kommer til at klistre fast i mine ører fra nu af. Da-da-da-DA-da-da-da-da…