Udpluk #18

  • For en uge siden på dette tidspunkt havde vi travlt med at være forsinkede i lufthavnen i Bruxelles.
  • Og ugen efter… dén er bare gået hurtigt. Jeg synes ikke, jeg har lavet andet end at arbejde. Og vaske tøj og lave aftensmad og gå aftentur og gå for sent i seng.
  • Jo, jeg har også været på kursus. Men det var også arbejde. Kunsten at skrive fængende salgstekster. Og fængende overskrifter til dem. Det ser ikke sådan ud, men jeg HAR altså lært noget.
  • Weekenden er også gået hurtigt. Jeg har besøgt min mor og været til generalforsamling og fest og lavet en stor grafisk opgave og gået en lang tur.
  • For resten er det nok også al den snak om vores rørskade, der har trukket mig træt i de seneste dage. Vi har haft smed, murer, tømrer og maler i gang med at give tilbud, som vi skal sende til forsikringsselskabet, så de kan gå i gang med at behandle sagen. Der er altså et stykke vej endnu, inden vi kan sige, hvad der konkret kommer til at ske. Jeg tør ikke rigtigt gennemtænke alle konsekvenserne, men jeg har vovet mig så langt som til at tælle op, at ud af de 12 rum, som vores hus indeholder, vil de otte blive berørt og skal have enten gulve, vægge eller lofter brækket op. Pffffhh! Træt …
  • Jeg hørte om en gruppe kvinder, som har lavet en forening, hvor de blandt andet vil arbejde på, at de landmænd, de er gift med, kommer ud for færre arbejdsulykker, og helt generelt vil de gerne gøre opmærksom på alle de ting, der glæder dem ved landbruget, og publicere de gode historier. Jeg tænker bare, at en forening, der gerne vil tages seriøst, måske ikke skulle have kaldt sig De glade stiletter.
  • Nå, men jeg er Den glade hjemmesko, og jeg har opdaget, at jeg har glemt at se afsnittet af Broen fra sidste søndag, hvor jeg jo hang for vildt ud i den belgiske lufthavn. Det må jeg hellere få gjort.

Udpluk #17

  • Leden ved at opdage, at en hårsæk på hagen har taget sig uopdagede friheder og groet et tolv millimeter langt sort skæghår – Hvor længe har dét siddet der?! Blandet med en hemmelig fryd over stadig at kunne gro et hår, der er sort.
  • Synes hele tiden der er grus i mine sko. Kommer det måske ud af mine fødder?
  • Vandrekasket!! Findes det? Jeg skal have en.
  • ’Et usandtroligt uhav af forlemper’. Fik en veninde engang sagt.
  • En kollega annoncerede sit kommende faderskab. Jeg har ét råd til nybagte forældre: Lad være med at skændes om, hvem der sover mindst. Sov i stedet!
  • Et bonusråd: Der. Er. Ingen. Grund. Til. At TO mennesker er vågne om natten!
  • Så har jeg ikke flere aktuelle råd. Min yngste fylder snart 21. Min viden om spædbarnspleje er gået af mode.

Udpluk #16

  • Jeg var i Skagen i weekenden. Ikke PÅ Skagen. Det er kun dem fra Holte og Hellerup, der siger det. Siger vi.
  • I Skagen spiste jeg fisk fredag aften, til frokost lørdag, i to ud af tre retter lørdag aften, søndag til frokost. Fisk er Skagenmad. Fisk er godt.
  • I øvrigt kan jeg anbefale Cafe & Restaurant Kokkenes i Skagen. Jeg tror aldrig, jeg har spist så godt og fået så god og kyndig en betjening.
  • I dag så man pludselig et par unge mennesker i køkkenet midt på eftermiddagen. “Vi bager”, sagde de, og så var der igen et ambitiøst værk at nyde til aftenens tv-bagedyst. Det er sket før, så måske er det en tradition. “Det er smagen, vi satser på”, sagde de om shortbread-resultatet. ’Det smager fuldstændig perfekt – tak’, siger jeg som en anden kagedommer.
  • Det ser ikke ud til, at jeg gør fremskridt i at køre en upåklagelig ild i brændeovnen. Stay tuned.
  • Der står ’tænke på adventsgaver’ på min to do-liste, og jeg er begyndt. TÆNKE, blev der sagt, børn der læser med!
  • Jeg har taget cyklen på arbejde de første tre dage i denne uge. Det har været virkelig koldt og meget, meget flot. Jeg kommer nok til at tage bilen de sidste to arbejdsdage i ugen, for jeg kan slet ikke cykle med så meget glorie.
  • På trods af ringe fyringsfærdigheder er der blevet meget, meget, MEGET varmt i stuen. ’Det er målet, ikke vejen dertil, jeg satser på’, kan jeg sige med samme logik som de unge bagere, og med den vinkel stryger jeg direkte på podiet.

Udpluk #15

• Jeg er vild med at være så tæt på ferie, at det giver mening at tjekke vejrudsigtens langtidsprognose. Den ser fornuftig ud for Fjone, Nissedal, Telemark, Norge i næste uge. Og den holder jo!! Yr er en norsk vejrtjeneste, og de må vide det.

• Jeg glæder mig allerede til Kvikklunsj – Hele Norges tursjokolade.

• Postevand hedder springvand på norsk. En god ting at huske, så misforståelser undgås, hvis nogen skal sendes på tur med en drikkedunk. “Tag springvand med!”. Gad vide, hvad springvand så hedder.

• Kommer pludselig i tanker om, at jeg engang svor, at jeg ville høre mere Johnny Cash. Det har jeg glemt!

• Jeg tabte min telefon ud af tasken, mens jeg cyklede på arbejde i morges. Klask, ned i asfalten, rutsje, rutsje, øv! Jeg har kun tabt en mobiltelefon én gang før. Det er tre år siden, og det havde så slemme konsekvenser, at jeg måtte have en ny. Den var fin udenpå efter faldet, men mistede forstanden. Denne gang er det en sårbar smartphone, men den slap tilsyneladende med hudafskrabninger. Forfængeligheden er selvfølgelig skrammet – jeg har kun haft telefonen i to måneder, men jeg håber på et fortsat intakt indre.

• Morgensol og aftensol. Haven holder sig selv, stauderne har lukket sig over skvalderkålen i bedene, og jeg kommer sjældent længere ud end terrassen, bortset fra, når græsset skal slås, og i den periode vi havde feriehund og var rundt og samle lorte ind på daglig basis. Den er pæn, rækkehushaven!

Udpluk #14

• Det myldrer med studenter derude. Glade, lettede og lettere berusede studenter.

• Stolte forældre viser billeder af glade studenterpoder på de sociale medier, men jeg har lagt mærke til, at det ikke længere er moderne at sende de ungdommelige afslutningskarakterer med ud. Det er godt.

• Der er studenterkørsel i dag, og den første bortkomne studenterhue er blevet efterlyst på de sociale medier. Huen er fundet, lyder seneste opdatering på some. Det er også godt.

• Sidste år havde jeg selv en student. Det er ret rart bare at være fredelig tilskuer i år. Jeg husker det som en hektisk tid med eksamen, huepåsætning, studenterkørsel, fester og dimission. Det er også hektisk for stolte forældre.

• Især for mødre, der ser det som en del af mor-opgaven at overgå sig selv i velmenende råd til student, der skal på Roskilde Festival for første gang.

• Det var faktisk helt befriende – for begge parter – da han endelig var taget af sted til Roskilde.

• Han skal også på Roskilde Festival i år, og jeg er en rutineret mor, der næsten ikke har givet gode råd. Han ved, hvad han går ind til, og jeg ved det.

• Om lidt spørger jeg ham alligevel, om han ikke skal have sin billet printet ud.

• I næste uge skal Morten og jeg være alene hjemme. Det er helt sært.

• Nå ja, ikke helt alene. I morgen får vi feriehund, som bliver hos os i tre uger. Det bliver spændende. Jeg ved intet om hunde.

• I læser ikke ikke med her, vel, feriehundens ejere?

• Nu til noget helt andet.

• Man kan nemlig altid vise billeder af pæne blomster. Så nedenfor ser I først, hvad der gror op af et hul i kolonihaven, hvor der er gravet en træstub op, og bagefter en vase med rækkehushaveroser, som kun er en lille smule fedtede, efter at jeg har sprøjtet for lus.

• Han printer sin festivalbillet i morgen, siger han.

• Glædelig student, hvis I er nogle af dem, der har sådan noget.

Udpluk #13

  • Når Morten er på flerdagesjagt i Sverige, står det lysende klart, hvem det egentlig er, der reder vores seng hver morgen.
  • Det står ligeledes klart, hvem der i hans fravær skal lave aftensmad hver eneste dag.
  • Fordelen er, at det gode sofahjørne altid er ledigt.
  • Hverken internetforbindelsen, Sonos eller andre vitale installationer har gjort knuder, mens kongen af it har været bortrejst.
  • Han kommer hjem i dag, men først efter at jeg har plantet mig tungt i hjørnet.
  • Han får nok alligevel travlt med at pakke ud. Alt jægersmandens camouflageoutfit med orange strejf. Og måske gaver til mig.
  • Jeg glæder mig til at få ham hjem.
  • Og noget helt andet:
  • Kan Dokk1 i Aarhus ikke nok udtales Dokk-ét? Det troede jeg i starten, den hed, og jeg kan ikke vænne mig til at sige Dokken. Det kan godt være, vi selv må bestemme, hvad vi kalder den, men jeg helst have, at en tydelig voksen bare tager en beslutning.