Politimesteren, altså!

Nå.

I morges kringlede jeg mig muligvis en fartbøde. Igen. Jeg er ellers så omhyggelig med at holde mig inden for fartgrænserne på landevejene. Der er jeg faktisk en mønsterbilist, men jeg er herredårlig til bykørsel. De der 50 kilometer i timen. Det er dem, der får mig i fælden. Jeg er nemlig så nok muligvis lidt mere generøs med højre fod. Det røde blink i morges var placeret ganske kort før 60 km-tavlen. Måske kørte jeg også mere. Lidt. Det gjorde jeg nok. Måske kan der godt blive tale om det der med mere end tredive procent for hurtigt. Det kan godt blive en af de lidt større udskrivninger denne gang. Og saksen-som-ikke-må-nævnes.

Netop i dag får jeg så sponsorerede indlæg i mit Facebook-feed om et eller andet, jeg bør installere i min bil, og med den fængende indledning Træt af fartbøder?

Hvem har lækket? Jeg har ikke googlet noget og kun nævnt det to gange i dag, fordi alle ved, at man godt kan tie noget ihjel.

Jeg har altså ikke engang fået den digitale rudekuvert fra Rigspolitiet endnu, og helt ærligt: Jeg synes godt, at politimesteren kunne have sagt det til mig selv, så vi lige kunne aftale et beløb, før han begynder at sladre med hele internettet om det…!

Mig får de ikke!

Scenarie 1. Telefonen ringer.
Ung mand i telefonen: Hej, det er Frederik fra Politiken.
Mig: Nej! Dét skal jeg ikke!

Scenarie 2. Ved hvervestand (hvis det hedder sådan) i forområdet i Føtex.
Ung mand iført imødekommenhed: Må jeg spørge dig om noget?
Mig hastigt passerende: Hvis det er noget med telefoner, så skal jeg ikke dét!
Ung mand: Nej, nej, jeg er fra Red Ba….
Mig: Og hvis det er noget med noget andet, så skal jeg heller ikke dét!

Kort hukommelse, lang næse

Hvor dumt er det lige? At vende sig om og glemme alt, hvad der skete før dét?

“Jeg går i seng”, sagde Morten. “Det gør jeg også”, sagde jeg. Og kom i tanker om, at der står tre bageplader med boller, som skal bages. De har stået der i tre timer, og jeg har glemt alt om dem, mens jeg har feset husleje af i sofaen hele aftenen. Da vi ryddede af efter aftensmaden, syntes jeg lige, de skulle hæve lidt længere, inden jeg tændte ovnen. Og så. Ingenting.

Klisteret på min klæbehjerne er åbenbart slidt af, og min sengetid er udskudt lidt.

Men om lidt er bollerne bagt, og så skal de lige køle lidt af, inden jeg lægger dem i fryseren, og SÅ går jeg i seng.

Hvis jeg husker det.

Hun siger ord

Der er 86.836 lydfiler med udtale af ord i den digitale Den danske Ordbog. Det er tallet fra december 2016, og der kommer hele tiden flere til. Tænk lige, hvor lang tid det har taget at indtale alle dem. Og hende, der gør det, lyder frisk og imødekommende hele vejen igennem. Tak til hende, i øvrigt, for hun opklarer tit undringer for mig.

Afrodisiakum var jeg nødt til at slå op, fordi ordet optræder i Jussi Adler-Olsens Selfies, og indlæseren af lydbogsudgaven udtaler det helt tosset med tryk på afro, som om det har noget med Afrika at gøre. Men det er jo Afrodite, som spiller med, og dét ved damen fra Ordnet.dk!

Jeg har ikke gjort noget!

Kender du det, at du bliver lettet over at få at vide, at du ikke har gjort noget, selv om du godt vidste det i forvejen?

Pling, sagde det, da der røg en mail ind i boksen. “Du har fået ny post fra Rigspolitiet” stod der i emnelinjen. Nå?!? Min første tanke var “Hvornår er jeg blevet blitzet?”, for det plejer at være fartbøder, når Rigspolitiet skriver til mig. Jeg havde allerede glemt, at jeg to timer forinden havde rekvireret en digital straffeattest, og at det måtte være den, der kom.

Jeg holdt vejret igen, da jeg åbnede pdf’en. Jeg var da så godt som stort set næsten 100 procent sikker på, at jeg ikke er straffet – udover de føromtalte bøder, de hele tiden sender til mig, men jeg har aldrig haft brug for at se min straffeattest før, så jeg var helt blank i forhold til, hvad politimesteren kan finde på at sidde og doodle i lovlydige borgeres karakterbøger.

Det er ligesom, når man ser en politibil i bakspejlet og lige gennemgår med sig selv, om man har dårlig samvittighed over noget.

Jeg kunne puste ud.

Jeg er ren.