I går aftes postede en bekendt på Facebook et billede af et glas rødvin og skrev, at hun syntes, hun havde fortjent det, for nu havde hun udnyttet Black Friday til at købe alle julegaver og adventsgaver. Altså ALLE. Hun havde været i gang siden klokken 8 om morgenen. Så nu kan hun i princippet sole sig i dovenskab og ladhed hele december og nøjes med at nyde… Når jeg ser sådan noget, kan jeg godt blive nødt til at få helt hængende skuldre og mundvige og poser under øjnene og sukke langtrukkent. Men jeg kommer aldrig til at smide en ironisk eller sarkastisk kommentar om al hendes effektivitet.

For jeg er fuld af respekt for dem, der klarer at være så forudseende og planlæggende, og som har gavemodtagere, der faktisk har afleveret ønskelister allerede nu.

Jeg bliver bare aldrig sådan en. Aldrig, aldrig, aldrig. Jeg ved ikke engang, hvad jeg selv ønsker mig. Og jeg er på ingen måde gået i gang med nogen som helst juleforberedelser endnu. Jeg har ikke engang tænkt på nogen. Det er jo for pokker kun november!! Hvis jeg blev spurgt, ville jeg sige, at julen er vildt opreklameret, og jeg behøver heller ikke rigtigt noget julepynt herhjemme. Men jeg er ikke blevet spurgt, og der er andre i min husstand, som behøver.

Det, der kommer til at ske, er, at jeg forhaler det med hjemmeoppyntningen så længe, jeg kan uden at virke direkte modvillig, og henne omkring den 10. eller 12. december går jeg i julegavepanik, fordi det går op for mig, at jeg skal købe mange flere gaver, end mit overblik kan håndtere. Det var det, der skete, da jeg mødte Morten for fem år siden, og derfor vidste han fra starten, hvad han gik ind til.

Men props til hende, der slipper for panik og kan tylle rødvin resten af året.

Men en adventskrans… dét vil jeg gerne have. Og lave. Og der har jeg ingen faste traditioner. Nogle år har den været en klassisk grankrans med hvide lys og røde sløjfer, andre år har den været mere minimalistisk, for eksempel fire sorte bloklys med guldsløjfer omkring på en firkantet sort bakke. Og bare så vi er enige: man tænder ét lys den første adventssøndag, og derefter ét mere for hver søndag. Ikke alle fire på en gang. IKKE alle fire på en gang!

I år blev jeg lidt inspireret af Dorte, som skriver bloggen Familiefletninger, og jeg har råplanket ideen. Tak for det. En bakke, fire lys og et lillebitte pottetræ i midten, oasisskiver/-blokke lagt rundt om og overhældt med vand, dækket med grankviste og skovmos, nogle kogler og kunstige bær stukket i, en rød sløjfe af tyndt bånd stukket i med en knappenål, og til sidst et rundhåndet pust med kunstig sne. Så er den klaret. Og jeg er klar. Med noget.

Må jeg få rødvin nu?