Jeg spolede lige mentalt tilbage gennem de referater, jeg har hørt folk give om selskaber og komsammen’er, de har været til. Jeg er helt tilbage i barndommen, og jeg kan høre min mor berette om forsamlingshusfester og familiegilder. Og jo, det er ganske vist; den sekvens der er brugt med størst frekvens og derfor har sat sig fast i min erindring er Og så fik vi… En væsentlig del af oplevelsen har alle dage været kvaliteten af det kulinariske indtag og manglen på samme, og ingen genfortælling har kunnet være fuldkommen uden også at fortælle indgående om, hvad der var blevet serveret.

Sådan har det altid været. I hvert fald i min familie, og det har nærmest været betragtet som uhøfligt og udtryk for mangel på interesse, hvis man ikke efter at nogen havde været til fødselsdag eller andet selskabeligt stillede spørgsmålet Hvad fik I?

Jeg har beviser. Jeg har min mormors dagbog, som hun skrev i fra 1951 til 1968, når der skete noget særligt.

Saa godt som jeg husker, vil jeg her nedskrive Minder og Mærkedage for Tiden, som er gaaet for vore Børn og os selv. Sådan indledte hun bogen, og et hurtigt gennemløb fortæller, at mad også var vigtigt ved datidens gæstebud.

Og måske forklarer mormors notater også lidt, hvorfor jeg ikke er specielt begejstret for hønsekødsuppe med kød- og melboller. Det blev serveret ved ALLE selskabeligheder. ALLE. De voksne elskede det og evaluerede efterfølgende med kendermine, om suppen havde været virkelig god, havde manglet salt eller været for fed, men for mig blev klar suppe slået ihjel af alt for overdreven anvendelse.

Bare se her, hvad Rasmine Jensen blandt andet beretter.

Middagen var følgende: Suppe med smaa hjerteformede Boller, Høns med Snitter, Oksesteg med Gemyser og Karamelbudding.
(Bryllup i Norge, maj 1951)

Fredagen efter havde vi Familien til Suppe, Peberrodskød og Is med Jordbærsovs og Kaffe.
(juni 1951)

Middagen bestod af: klar Suppe med Boller, Hønsepostejer, Frugt, derefter Steg med tilbehør, Is med Jordbærsovs og Kransekage. Ved 11 Tiden fik vi Kaffe med den traditionelle Bryllupskage, som var cirka 1 Meter paa begge Maader, og som Bruden skærer et Stykke af til hver enkelt, det hele foregik i Dansesalen, før Gæsterne tog hjem fik de skaaren Smørrebrød. Anden Dag var der lige saa mange Gæster til at spise, de fik dog ikke Suppe.
(Mine forældres bryllup, 1952)

Om Aftenen havde vi Familie og Venner til Suppe, Peberrodskød og Kaffe med Æblekage.
(Min mormors 60 års fødselsdag, 1953)

Til middagen fik vi: klar Suppe med Boller, Fisk i Maionæse med Snitter, derefter Oksefilet med udhulede Tomater med Flødepeberrod, Kartoffelstraa og Brunekartofler, Is med Brød og Kaffe med Smaakager og forskellige Vine, som det passede til Retterne.
(Bryllup, 1955)

Da vi kom hjem fik vi Kaffe og senere fin Middag med Suppe, Krustader, Steg og Ananasdessert.
(Barnedåb, 1957)

Middagen bestod af: klar Suppe med Boller, derefter fik vi Laks, saa Steg garneret med alt muligt Tilbehør, Osteanretning, Is i Karamelrand og til det hele forskellige Vine.
(Guldbryllup, 1959)

Kl 6 fik vi Suppe med Rødvin, Peberrodskød, Is og andet Vin og Kaffe med Kager.
(Barnedåb, 1959 – Det var mig, der blev døbt!)

En ganske enkel Anretning til Aften: Skaller med Fiskeboller i Asparges, Flæskesteg, Frugt i Portionsanretning, derefter Kransekage til Kaffen.
(40 års bryllupsdag, 1960)

Spisesedlen var det helt store Sus – klar Suppe med Boller, derefter fik vi serveret hver en halv Hummer, dertil fik vi Champagne – Andesteg – Romfromage, forskellige Slags Vine, til sidst fik vi Kaffe inde i Stuerne med “Chlok”.
(80 års fødselsdag, 1961)

Vi begyndte Kl 12 med Suppe, Tarteletter, Steg og Dessert, Kaffe og Vine til.
(70 års fødselsdag, 1961)