Giv agt ved lavvande

August måned startede med 46 kroner og nogle få øre på kontoen – vel at mærke efter at lønnen var gået ind. Godt nok også efter at den faste månedlige overførsel var pilet over på budgetkontoen for at forhindre huller derovre. Men alligevel. 46 kroner til at holde hele august kørende? Hvordan gik det til? Njooe, for eksempel en sommerferie der blev både dejligere og dyrere end jeg havde regnet med, en ufortjent parkeringsbøde, et pebret serviceeftersyn på bilen, den slags, det ene med det andet. Det løber op. Og ud.

Jeg har brugt en del tid på at skumle over det. Altså, det er jo både førsteverdensproblemer og min egen skyld, det er jeg helt på det rene med, men det skal da aldrig forhindre mig i at knurre, for det er da surt at have udsigt til smalhals de næste måske adskillige måneder, før der er håb om ligevægt i kolonnerne. Jeg kan sagtens komme i tanker om alt det, jeg ikke får råd til, og være trist over det. Min mindste kunst. Jeg har allerede brugt fire augustdage på det. Men jeg magter helt ærligt ikke at pive i 27 dage mere. August er lang. Kunne vi eventuelt aftale kollektivt bare at springe august over og gå direkte til september?

Det går ikke. Der er stadig folk, der skal holde sommerferie i august, – de ville være utilfredse med at blive snydt for det.

Men så må jeg ty til kunstgreb og narre hjernen til at føle sig bedre tilpas. Det kunne trods alt have været værre. Der er mange ting, jeg heldigvis ikke behøver bruge penge på.

For eksempel er det fedt

• At vi har rester fra aftensmaden i går til aftensmaden i morgen.

• At der er vildtkød i bunden af fryseren, som vi kan spise, og “så skal vi bare lade være med betragte det som festmad” eller noget i den retning, sagde Lasse, som også er på randen af bankerot.

• At ferien er overstået, så vi ikke behøver at bekoste den én gang til.

• At der er længe til julegaveindkøb.

• At mit hår er ensfarvet gråt og dermed uden udgroninger, der kræver frisørbesøg.

• At kolonihaven netop nu bugner af grøntsager. Fra nu af skal vi ganske enkelt leve af kartofler, salat, rødbeder, spinat, grønkål, squash, græskar, løg, agurker, tomater og bønner.

• At vi har min mors georginer og temmelig mange gyldenris i haven, så vi kan fylde privaten med buketter.

Hvis der er mere gratis at glæde sig over, vil jeg gerne vide det.

georginer

Hverdag #1

På visse områder er det helt i orden, at hverdagen er ved at finde sit gamle mønster igen. Ja ja, vel er jeg træt, når jeg kommer hjem fra arbejde og går i fare for bare at klatte omkuld på sofaen. Lige i dag er trætheden måske også forstærket af regn og gråvejr – og at jeg som sædvanligt (dér var det med hverdagen igen!) er kommet til at gå for sent i seng og dermed få sovet for lidt. Og ja ja, helt dagligt er det alligevel ikke, for Morten og mindsten har udnyttet de sidste dages skolesommerferie til at tage på sheltertur på Fyn – og øv for regn og gråvejr i den forbindelse, for resten.

Men der, hvor hverdagsvanerne er velkomne, er på kokkeområdet. Lasse er færdig med at være på udlandsferie, og det er onsdag! Onsdag er hans maddag.

Jeg kom ind af døren klokken halv fem og hørte som det første lyden af emhætten. På komfuret stod en gryde. Og der duftede godt. Kokken var ikke at se. Jeg kiggede ind på værelset. “Hvad koger du?” “Sådan noget … bøf…” “Bøf?!?” “Ja, det skal simre”.

Jeg har lindet på låget. Det simrer. Der er også noget tomat og noget løg dernede. Det dufter godt! Måske skal vi også have nogle af de alsaciske knefles, han købte i Strasbourg. Det er ægnudler, jeg tror, de hedder Spätzle på tysk. Jeg er spændt.

Under alle omstændigheder stornyder jeg, at juniorkokken er på hjemmebane igen.

Måske skulle jeg også lige udnytte den tid, jeg slipper for ved komfuret, til at gå en runde med støvsugeren. Det kan i hvert fald aldrig skade. Hverken at omgivelserne bliver en smule renere eller at skærpe appetitten med fysisk arbejde.

Denne hverdagsonsdag er god ved mig.

hverdag