Studenteruge

I morgen laver jeg hattrick.

Ha, så fik jeg det lige vendt, som om jeg selv gør noget aktivt. Det er ikke tilfældet. Det er min yngste, der fuldt fortjent skal høste al æren, når han først på eftermiddagen får sat en studenterhue op på sit hoved. Min andel i hattricket består i at have produceret tre børn. De to ældste gennemgik studenterhalløjet for fire og tre år siden, og nu brygger vi på student nummer tre.

Lige nu sidder han på værelset og er i gang med 24 timers forberedelse til sidste eksamensfag. Det er samfundsfag, og emnet er noget med økonomisk vækst. Det er okay, siger han, der er bare meget stof. Jeg er sikker på, det nok skal gå godt. Han er fredet til ved middagstid i morgen, så kan han forvalte natten, som han vil. Jeg håber han finder tid til at sove lidt også. Men jeg siger det ikke. Det er mor-snak, og det skal han spares for lige nu.

Jeg har sat kassen med studenterhuen frem, skrevet champagne på indkøbslisten og taget tidligt fri. Så fejrer vi ham, lige de allernærmeste, inden han kaster sig ud i studenterglæde, byture, studenterkørsel, dimission – og dernæst nærmest direkte af sted til Roskilde Festival. Det er en vild tid, og det er ham vel undt at få det hele med. Jeg ser ham, når jeg ser ham, og jeg har vasket en hvid skjorte, til hvis han skulle få brug for sådan en.

Det er lykkedes mig at få lokket et konkret klokkeslæt ud af ham, på hvornår studenterkørselsflokken rammer vores matrikel, så vi kan koordinere og nyde samtlige de atten-tyve minutter, de har til rådighed her. Og så er jeg egentlig tilfreds.

Kryds lige fingre for hans begavede talestrøm tirsdag mellem halv et og et.

roser

Weekend i højt og lavt gear

Føj, jeg er træt. Det skyldes to døgn fyldt med oplevelser og indtryk, frisk luft, snak og god mad. Jeg er faktisk næsten for træt til at fortælle, at jeg har

• set ældstebrors revy i Søndersø på Nordfyn – han skriver tekster, laver kulisser og er på scenen. Han er selvfølgelig bare en ud af et stort hold, men vi kommer på grund af ham, og det var også forrygende i år.

• kørt fra syd til nord

• været på badehotel med jagtkonsortiet. Et af konsortiets fem jægerpar har købt Næsbydale Badehotel syd for Løgstør og driver café og B&B, samtidig med at de sætter de forsømte bygninger i stand. Sommerfesten plejer jægerne at holde i jagthytten øst for Viborg, men denne gang flyttede vi den til Limfjorden, og hvem ved, måske er en ny tradition født, for det var hyggeligt og sådan nogle fantastiske omgivelser.

• tilbragt søndag eftermiddag i kolonihaven med at indvi ny batteridrevet plæneklipper (Senegræs! Nu vinder vi!!), vende ryggen til mens en anden pillede en uheldig – fatalt uheldig – jordbærfristet solsort ud af fuglenettet, plukke jordbær, plukke salat, plukke blomster, plukke agurker, vande tomater, luge.

• vasket to maskinfulde tøj og hængt op

• bagt 48 boller

Det har været en skøn weekend. Nu er jeg så træt, at jeg nærmest er for træt til at gå i seng.

 Og derude ligger Livø


Og derude ligger Livø

Tre der snublede i sproget

Og jeg har ikke kommenteret. I hvert fald ikke højt. I hvert fald ikke mens nogen hørte det.

Mail fra kunde: “I får en oversættelse. Det skal lige omkring franskmændene, og de sadler ikke altid samme dag, som de rider.”

En mand fortæller om sit firma, og det lyder alt sammen vældig klogt. Indtil han siger “I første omgang gælder det om at konsilodere sig.”

Tidligere fodboldspiller om en af de aktuelle EM-kampe: “De fik virkelig reddet dem ud af kastanjerne!”

Kommenterede ikke, registrerede bare. Smilebåndet strammede kun lidt.

Udpluk #9

• Ordveksling, da det lå i luften, at tilvejebringelsen af aftensmaden hvilede mere på det ene par skuldre end på det andet par: “Det er en skam, du lavede pizza i går. Nu kan vi ikke trække pizzakortet…” “Men så kan vi vel trække sushikortet?” Og det gjorde vi.

• Island spiller sin første kamp ved EM i fodbold, og man siger, at 10 % af den islandske befolkning er taget til Frankrig i den anledning. Det er alligevel en del. Så lad bare være med at tage til Island i aften. Island er ikke hjemme.

• Den der nye indfødsretprøve med 40 spørgsmål, som folk ikke kan svare på. Det er heller ikke meningen. Det er kun fem af spørgsmålene, der handler om aktuelle danske begivenheder. De øvrige 35 bygger på et pensum, man forbereder sig på, inden man tager prøven. Der er ikke noget galt med prøven. Det der er galt er, at ingen fortalte, at der hører en teoribog til, da de kastede spørgsmålene ud til folket og sagde “Kan DU blive dansker?”
Har JEG prøvet at tage testen? Næ, for jeg har ikke bogen.

• Tilbage til fodbold-EM: I går hørte jeg en kommentator sige “… og tilbage til Paris, hvor Zlatan har frispark…” Undskyld, men hedder holdet ikke Sverige?

• Oliventræet på vores terrasse er under en meter højt. Alligevel er det så meget et træ, at gråspurvene sidder i det. Det er hyggeligt. Hvis duerne får samme idé, knækker stammen.

• Morten går til sport tirsdag og torsdag aften. Træneren har bestemt, at hvis man vil melde afbud, skal man ringe til tre andre fra holdet og fortælle, hvorfor man ikke kommer. Det skal ikke være for nemt at blive væk, og hvem har lyst til at sige tre gange til andre voksne mænd, at det regner eller man skal se fjernsyn? Så hellere tage af sted med ære. Jeg havde tænkt mig at løbe en tur i aften. Jeg har ikke tre fra holdet at ringe til og sige, at jeg ikke gider, fordi det regner og fordi jeg spiste for meget sushi. Jeg har ikke engang én at sige det til. Så jeg er nok nødt til at komme af sted…

Udgivet i Udpluk - Tagget med - 4 kommentarer.

Om svensk studenterfejring og om at køre som Jørgen

I weekenden var vi til studenterfejring i Helsingborg. Sara tog studenten, som de siger derovre. Det var sådan en fin og trevlig weekend med festligheder, solskin og hygge. Og denne gang vidste vi, hvad svenske studentertraditioner indebærer, og hvad vi kunne forvente.

For to år siden blev storesøster Anna student, og svenske studenter bliver fejret så markant anderledes end danske, at hele dagen dengang var et konstant bombardement af nye og overraskende indtryk for os danskere, som jo ellers nok ved, hvordan man fejrer studenter. Et orgie af rødt og hvidt, jo. Men nejnej, blåt og gult var det självklart. Jeg skrev om det her.

Sara

Dette billede fra i fredags opsummerer en stor del af det anderledes i ét billede: Skiltet, en fyldigere studenterhue, gule og blå bånd om halsen med blomster, champagneflasker og tøjdyr. Men billedet rummer også det universelle: En ung, glad pige i hvid kjole med verden og fremtiden for sine fødder.

For to år siden lavede jeg en fartbøde, da vi kørte hjem. Det gik så godt hen over Fyn. Lige det havde jeg ikke tænkt skulle være en tradition, der hørte sammen med svenske studenterfester, og derfor kørte jeg hele vejen som Jørgen. Jørgen var den meget, meget dygtige buschauffør, som bragte mig og en flok andre kvinder til Frauenlauf i Berlin for nogle uger siden. Han kørte simpelt hen så behageligt, at jeg sjældent har oplevet magen. Ingen heftige accellerationer eller hårde opbremsninger, bare smooth, smooth, og måske derfor sov jeg så godt om natten ned gennem Tyskland. Jørgen har en filosofi: “Vi vil jo helst undgå at køre ind i nogen, og så kan vi jo lige så godt holde afstand.” Sådan gjorde jeg mig umage for at køre. Og jeg fik ingen bøder.

Til gengæld ligner jeg en omvendt panda i ansigtet, fordi vi gik her i lørdags. Syv kilometer langs Øresund med solen lige ind i krydderen, og med solbriller på. Nu er jeg hvid om øjnene og hen over næsen, og rød i resten af ansigtet. Det minde vil jeg alligevel hellere have med hjem end en hilsen fra en politimester i en politikreds, jeg er kørt igennem.

TilHelsingborg

Her er flere svenske minder.

Studenten1Studenten2Studenten3Studenten5Studenten6