Udpluk #8

• Over én eneste aftensmad nåede vi at tale om skriftlig studentereksamen før og nu, kuglepenne, lynlåse, velcro, tryklåse, cellofan, post-it sedler og et bredt spektrum af andre tilfældige opfindelser. Der gik en hel time med “Vidste I godt, at…”

• Jeg har fået fingre i figner. Jeg har snakket om den i næsten et år, og endelig kom Ficus Røsnæs til salg. Den skulle være mere hårdfør til vores klima end andre sorter, og jeg har store forventninger. Indtil videre kan den ikke kaldes et træ, ikke engang en busk. En figenplante.

• Apropos haven. Jeg vendte ryggen til den sidste weekend, fordi jeg var i Berlin, og straks har den kvitteret med en tårnhøj plæne og alt det ukrudt, den kunne finde på. Der er meldt krig.

• Berlin der. “Har du været i Berlin i weekenden?”, spurgte chefen interesseret og imødekommende i mandags. Et par sætninger senere skruede han sit vantro ansigt på: “Har du været i Berlin for at LØBE?!?” Øh ja. Og for at hygge og lave yoga og ose og spise og drikke og shoppe. Det hele gik godt. Jeg gennemførte i hvert fald det hele.

• Min rekord i tarteletspisning er 10. Det var i omkring 4. klasse til Birthes fødselsdag. Ti tarteletter, alligevel. Det er lidt svinsk.

• Det sidste har ikke noget at gøre med noget. Jeg kan ikke lige huske, hvorfor jeg kom til at tænke på tarteletter. Nu kan jeg højst spise tre. Da jeg gik i 4. klasse, kunne jeg også klatre i tovene helt op og røre loftet i gymnastiksalen. Det kan jeg heller ikke mere.

• Sådan ændrer ting sig med alderen. Min mor synes for eksempel ikke, det går så godt med at løse krydsord for tiden. Men det er, fordi de er ved at grave fjernvarmerør ned i vejen udenfor, siger hun. Så kommer krydsordevnerne nok tilbage, når de er færdige med at grave, tænker jeg.

• I morgen skal jeg se En mand der hedder Ove i biografen. Det har jeg lige så store forventninger til som til figentræet.

Figen

Dire Straits og trykknaptelefonen

Jeg hørte et Dire Straits-nummer i radioen i dag. Brothers In Arms. Og kom til at tænke på Jydsk Telefons store slagskib, trykknaptelefonen 76E, som var selskabets standardtelefon fra 1977, designet af Jacob Jensen og den telefon, man var nødt til at have, hvis man ville spille med i Hugospillet i Eleva2eren på TV2, fordi den havde trykknapper. Den forenede teknik og design på et sensationelt højt plan og har nu plads i den permanente udstilling på Museum of Modern Art i New York. Alle havde den. Den var også min første telefon, som jeg anskaffede, da jeg boede på kollegium og blev træt af kollegiets oldnordiske telefonsystem. Så jeg sparede sammen og blev abonnent hos Jydsk Telefon og fik mig en funklende ny rød 76E. Hold op, hvor var jeg glad for den. Lige så glad som man i dag kan være for en ny mobiltelefon. Den fulgte mig i mange år.

Men hvad i alverden har Dire Straits at gøre med den telefon?

Jo, på samme album, Brothers In Arms, som kom i 1985, findes nummeret Money For Nothing. Hvis man spiller det nummer rigtig, rigtig højt på sit stereoanlæg fra Hi-Fi Klubben, er der midt i nummeret en lyd, som får en til at kaste alt fra sig og løbe hen og skrue ned for musikken, fordi det lyder grangiveligt som lige præcis den ringetone, man har indstillet sin 76E til (der var fire).

Hold op, jeg har løbet mange gange. Men det var aldrig telefonen, der ringede.

Sådan her ser den ud i gul. Billedet er lånt fra Post & Tele Museet. Og her kan man læse om 76E.

76Egul

Morgen geht’s los

I det seneste døgn har jeg gjort mange ting, jeg ikke har prøvet før. I virkeligheden har jeg nærmest kun gjort ting, jeg ikke har prøvet før, i hvert fald ikke i den aktuelle udgave.

Jeg befinder mig i Berlin. Her har jeg været tre gange før. Så langt så godt med det bekendte.

Men jeg har aldrig på vejen til Berlin foretaget aftentandbørstningen i intens olielugt mellem en kæmpebus og en væg fuld af reservedele ved siden af en ordentlig dunk Svarfega i en bushangar i Vejle.

Frauen1

Eller vågnet et sted i Tyskland klokken seks om morgenen, mens solen stod op, efter seks timers rimeligt god søvn.

Frauen2

Eller spist morgenmad hos Käfer på toppen af Reichstag med solskinsudsigt ud over hele Berlin. Eller stået på terrassen samme sted og snakket i telefon med både min mor og hendes nye hjemmehjælper. Lækker brunch, de serverer der, i øvrigt.

Frauen3

Eller lavet yoga. Overhovedet før. Min veninde Marianne er en dygtig yogainstruktør. Yoga og løb er en god kombination, siger hun, og derfor var vi omkring tyve af morgendagens Frauenläufere, der gjorde godt med vores legemer i eftermiddag. Det var vi gode til.

Frauen4

Siddet renvasket og tæsketræt på 14. etage på luksuriøst hotelværelse med Marsbarer, Ritter Sport, kaffe og vin og aftenudsigt ud over temmelig meget Berlin.

Frauen5

Haft en så lyserød-og-grøn løbetrøje liggende parat sammen med startnummer, magneter og chip. I morgen eftermiddag og aften er Tiergarten fyldt med sådan nogen som os. Lyserøde, letfodede og larmende. Det bli’r en fest.

Frauen6

Berlin, Berlin, Berliiiiiin

Det kan man faktisk synge på Bornholmervalsens melodi, og så kan man fortsætte med “…du’ min dejligste løbebyyyy”.

Jeg ved nu ikke, om Berlin rent faktisk er min bedste løbeby. Viborg er også ret okay. Men fakta er, at hey, jeg har helt glemt at forkynde for hele verden, at jeg i morgen aften sammen med nogle og tyve andre kvinder hopper på en bus til Berlin for at løbe 10 km Frauenlauf lørdag aften. Sådan lige. Jeg skal også spise morgenmad på toppen af Reichstag, kigge på byen, lave yoga (min første), ose, suge indtryk til mig, spise og drikke og hvad vi nu ellers finder på. Jeg glæder mig til det hele, ja, jeg gør.

Jeg har øvet mig i at løbe i lyserødt, for det har jeg luret, at kvinder tit gør, når de løber i store flokke med nummer på og har fået en løbetrøje med i købet.

Engang sagde jeg, at jeg aldrig ville løbe kvindeløb, for jeg ville også kigge på mænd, når jeg løb. Så blev jeg lokket til at løbe ALT for Damernes kvindeløb, og så røg dét forsæt. Så kan det også være lige meget. Kom an, Frauenlauf.

Og så var det i øvrigt GODT, jeg blev overtalt til at løbe Kalkmineløb for et par uger siden, for havde jeg ikke været derude, havde jeg aldrig opdaget, at Fusion har lavet tights med lommer på lårene. Misundelsesværdigt store lommer. Sådan nogle tights har jeg købt, og jeg er topbegejstret for den investering. I takt med at mobiltelefonerne blev større og større, blev løbebukselommerne mindre og mindre, og jeg hader-hader-hader at løbe med telefonholder på overarmen. Den napper i mit flæsk. Nu kan jeg stikke ledningen til høretelefonerne ned bag blusen og ned til telefonen i en dejlig lomme på låret. Man kan også bruge lommerne til gelposer og den slags energireserver, men jeg bruger dem altså til mine lydbøger.

Nå, men det er altså, hvad jeg skal bruge de næste dage til. Bald geht’s los.

Frauenlauf

Tilsået! Og vasket!

andenpinsedag

Wup wup, så er der fyldt ud i køkkenhaven. Der er kun plads til små, små spontaniteter og Lasses bønner, som det stadig er lige tidligt nok at putte i jorden. I dag har jeg sået rødbeder og plantet grønkål og alle mine små squash- og hokkaidounger. Jeg håber, nogle af dem overlever. Hvis ikke, har jeg lært til næste år for pokker at vente lidt længere med udplantningen til friland. Vi ser.

Alle flagretingesterne er plastikstrimler, som skal skræmme de tykke duer, der kan lide nyspiret rucola (jeg VED det, for de narrede mig sidste år) og måske spæde grønkålsplanter (jeg ved det ikke, men naboen har hængt plastik over sine kålplanter, så det har jeg også gjort).

Det har været en fin anden pinsedag. Haven er så pæn, som den næppe bliver igen i år. Der er luget, og man kan se bar jord (ikke mellem trædestenene, ved det godt). Fra nu af bliver det et kapløb mellem naturen og mig, og vi ved ikke, hvem der vinder. Det er tit ukrudtet, der lægger sig i front og holder positionen gennem hele sommeren. Vi ser.

 

washapp

Jeg har også vasket bil i dag, og dét her lærer jeg aldrig at forstå. Hvordan ved min telefon, at der er nogen inde i vaskehallen foran mig? Ja ja, jeg kan godt regne ud, at det er den QR-kode, jeg lige har scannet fra standeren, som fortæller systemet (hvilket system? Hvor?), hvilken vaskehal jeg holder ved, og samme system har registreret al aktivitet. Men alligevel! Det er spooky.

Sommetider er jeg hamrende knivskarp, og sommetider er jeg virkelig, virkelig nem at imponere.