Budapest kulinarisk

Skal I lige følge med på en tur rundt i Budapest i vores kulinariske fodspor? Jeg lover, det bliver hurtigt. Måske kommer I selv til byen engang og vil gerne puffes i retning af gode oplevelser.

Kom, så går vi.

Morgenmaden.
Den første morgen insisterede Laura på, at vi skulle spise morgenmad på, hvad hun kaldte verdens bedste bagelsted. I sommer havde hun spist en fantastisk bagel med gedeost fra Budapest Bägel, Baross utca 4, og den oplevelse skulle jeg også have. Desværre havde de ikke gedeost den dag, men bagelen med parmaskinke var supergod. Og det var lunt nok til, at vi kunne sidde på bænken udenfor og spise. Det er nemlig mest et take away-sted.

Anden dag gik vi hen på Csiga Cafe, Vásár utca 2. Det var lørdag, og de lokale mødtes til halvsen brunch. Der var god stemning og et rart miljø. Lækre omeletter og friskpresset juice.

Csiga

Sidste morgenmad spiste vi på Spinoza i Dob utca 15 i det jødiske kvarter, hvor vi boede. Billigt, hyggeligt, godt. Scrambled egg til mig, french toast til min ledsager.

Spinoza

Frokosten.
Lækkerlækker hummus og falaffel spiste vi på Hummus Bar, som findes flere steder i byen, denne her var på Wesselényi utca 14 i det jødiske kvarter.

HummusBar

Kagerne.
Den første dag kom vi til at spise kage til aftensmad. Det var fordi vi havde spist hummus og falaffel så sent på eftermiddagen, at vi ikke nåede at blive rigtigt sultne igen. Kun en lillebitte smule lækkersultne. Og så gik vi lige forbi Veryberry i Zrínyi utca 12. Og så gik vi tilbage og gik ind. Jeg fik et stykke Dobostorta, som enhver ungarsk kageudbyder har på kortet. Den er opfundet af en østrigsk konditor, Josef Dobos, og består af ni ekstra tynde lagkagelag lagt sammen med chokoladesmørcreme og en hård karamelglasur på toppen. Jeg kan ikke huske, hvad Laura fik, kun at det vist var lyserødt.

Man skal også huske at gå på et af de gamle berømte konditorier. Vi nappede Gerbeaud, Vörösmarty tér 7-8. Flotte lysekroner, draperede gardiner og spektakulære kager. Vi valgte en Emil Gerbeaud’s Legacy og en Royal Chocolate. De kostede begge en god ’halvtreller’, så man skal være både nærig og kalorieforskrækket for ikke at unde sig selv den oplevelse. Ellers kan man bare nappe et stort glas hjemmelavet limonade til for lige at pifte det op med noget sundt.

Gerbeaud

Aftensmaden.
Laura og Simon var på Véndiák Étterem på Egyetem tér 5 i sommer, og hun syntes, at hun og jeg skulle spise der. Det var en god ide. Dejlig and.

Véndiák

Og så var der clou’et. Det som vi hjemmefra havde været stensikre på, at vi ville gøre. Spise på en Michelinrestaurant. Der er tre restauranter i Budapest, som har opnået en Michelinstjerne. Onyx er den fineste og dyreste, Costes er den midt i mellem og den første som fik en stjerne, og Borkonyha er den afslappede og den billigste af dem. Adressen er Sas utca 3, og det var den vi valgte. Laura ringede onsdag aften og bestilte bord til lørdag, altså bare tre dage før. Klokken 18 skulle vi være der, og 19.45 skulle vi være ude igen. Men det gik fint med tiden, vi lod bare tjenerskabet styre, at vi nåede det hele. Og det var ganske enkelt supergodt. Der var a la carte, og så var der dagens retter på tavlen: to forretter, en suppe og fire hovedretter. Vi valgte begge to perlehøne med linser til forret og kanin med græskar til hovedret, og så lod vi tjeneren vælge den rigtige henholdsvis hvid- og rødvin til begge retter, et glas til hver. Til desserten valgte vi forskelligt, og der er kun ét at sige om det hele: Det. Smagte. Fantastisk. Og så kostede det bare 388 kroner for hver af os. Alt inklusiv. Så det siger sig selv, det er forbudt at lade være med at spise sådan et sted, hvis man er i Budapest.

Borkonyha

Men ellers er der ingen tvang. Og nu er turen slut. Velbekomme.

Nåjo. Download den app, der hedder Budapest. Den fungerer offline med kort og beskrivelser af snart sagt alt. Den brugte vi virkelig meget.

app

Knæk canceren med muffins

Knæk Cancer-indsamlingen har mange ansigter. Også unge. Nogle af dem har taget nogle virkeligt fine initiativer. Mortens fadderbarn Ida på 15 og hendes veninde har begge haft kræften tæt inde på livet og besluttede at lave deres egen indsamling og lade pengene gå ubeskåret til Kræftens Bekæmpelses indsamlingsshow Knæk Cancer lørdag den 24. oktober.

Forrige lørdag lavede de en bod i Holstebro, hvor de bor, med kaffe, te og saftevand plus 50 hjemmebagte muffins fint dekorerede med Knæk Cancer-logoet.

muffins1

De håbede på at kunne samle 500 kroner ind. Men der havde de forregnet sig. Kunderne var begejstrede, kagerne var solgt på under to timer, og flere forbipasserende donerede penge til det gode formål uden at ville have kager for beløbet, og pigerne lukkede boden med mere end dobbelt så meget indsamlet som håbet. Der var al mulig grund til at gentage succesen.

Via Holstebro Kommunes Facebookside kom de i kontakt med TV2, som i denne uge kører rundt med Knæk Cancer-bussen. I morgen, tirsdag den 20. oktober, er bussen i Holstebro og sender Go’ morgen Danmark og Go’ aften Danmark direkte fra Store Torv i Holstebro som led i optakten til showet lørdag. De har bedt om lov til at interviewe pigerne om deres fine indsamling.

Så i morgen står Ida og Mette på Store Torv i Holstebro kl. 10-19 med kaffe, saftevand og muffins. Jeg ved, at der både i Holstebro og i Viborg netop nu bages kager i lange baner, så forsyningerne har en chance for at holde lidt længere denne gang.

muffins2

Nogle af jer kan være heldige at være i Holstebro og købe af de fine muffins og hjælpe Ida og Mette med deres indsamling. Beløbet går igen til Knæk Cancer.

Nogle af os kan være heldige at se dem i Go’ morgen Danmark eller Go’ aften Danmark. Og vi kan alle sammen donere et beløb ved at swippe eller MobilePaye til 42446102, også selv om vi ikke lige får en kage ud af det.

Det er et supercool initiativ, som i hvert fald får min støtte.

Betragtning #22

Vi var kommet lidt sent af sted til en aftale og vurderede i enighed, at det var bedst, at en anden end jeg kørte bilen. Ellers ville vi ikke nå det til tiden.

Jeg har arbejdet med at få tanken til at ligge ordentligt. På den ene side er jeg tilfreds med at være en, der kører pænt. På den anden side er det lidt … aarhh… ikke at være frisk nok.

Udgivet i Betragtninger - Tagget med , - Skriv en kommentar.

Svigerinder i tres år

Her er den hundredårige, flankeret af de to kvinder, som gennem mange årtier var gift med hendes yngre brødre. I blåt min mor på 89, i blomstret min tante, også et sted i firserne. Det er nogle år siden, de har været samlet sidst, og man kan ikke vide, om det sker igen. De bor langt fra hinanden, og det er blevet sværere at ses i takt med, at nogle af dem er blevet skrøbeligere.

Måske HAR de også allerede haft alle samtaler, der findes i verden. Jeg kan ikke helt vurdere, om de overhovedet samtaler på billedet. Ingen tvivl om, at de snakker. I hvert fald to af dem. Det er de altid været gode til. Jeg er mere i tvivl om, hvorvidt de lytter. Jeg tror det ikke. Den hundredårige ser heller ikke ud til at høre efter. Hun er til gengæld den eneste af dem, som har opdaget fotografen og gør sig ulejlighed med at posere en smule.

Hun er en friskhovedet faster og en usædvanlig kvinde. De er alle tre nogle gæve gamle koner, og de har har været svigerinder i tres år.

svigerinder

Født i 1915

I morgen fylder min faster 100 år, og hun har inviteret til fejring på kro og plejehjem. Jeg glæder mig. Det bliver en spændende og speciel dag. Både for hende selv og for os andre. Jeg regner egentlig med, at det bliver den eneste hundredeårsfødselsdag, jeg kommer til. Det kan selvfølgelig godt være, jeg selv bliver lige så gammel, men så er det jo godt at være lidt forberedt på, hvad man kan forvente, at der sker sådan en dag.

I morgen fylder TV-Avisen 50 år. Det bliver også fejret.

Min faster fyldte altså 50 den dag, den første TV-Avis blev sendt. Tænk engang.

Mary100