Førstevalget

Nu gider han ikke høre det mere. Førstegangsvælgeren. Jeg har overskredet kvoten for det antal gange, jeg må prise det særlige i at følges til valgstedet med et barn, der har opnået myndighed og stemmer for allerførste gang i sit liv. Den første af et helt livs store demokratiske beslutninger. Jeg behøver ikke snakke mere om, hvor særligt jeg synes, det er for ham at skulle sætte sit første kryds på en stemmeseddel, der gør en forskel.

Så nu må jeg nøjes med at pippe her. For jeg var ærlig talt stolt, da vi alle tre fulgtes ad til Tinghallen med vores valgkort, alle tre hilste på bekendte i samme ærinde, stillede os i kø ved valgbord 14, stod i hver sin valgboks samtidig og efter tur kom ud og puttede stemmesedlerne i stemmeurnen. Tre vidt forskellige krydser havde vi sat, ved jeg. Og det er jo sådan, et demokrati er og skal være.

Nu må vi vente og se, hvem der får mest ret.

Jeg havde faktisk to førstegangsvælgere i dag. Ældste søn var endnu ikke myndig ved det forrige folketingsvalg. Ham kunne jeg bare ikke overøse med demokratistolthed, for han har sat sit særlige kryds i en anden valgkreds, ligesom drengenes storesøster har.

Tilsammen har vi sat fem vigtige kryds.

Og vi får se…

10 grønne

10gronne

Hvad lavede hun?
Fingerlugede en hel masse ukrudt.

Hvad lavede de andre?
Kørte grene væk. Fem trailerfulde krone af det piletræ, der blev fældet tidligere på ugen.

Hvad blev hentet af venlige mennesker?
En trailerfuld brænde fra den nederste del af piletræet.

Hvad såede hun?
Spinat

Hvilke urtesager er kommet op?
Gulerødder, rødbeder, løg, dild, icebergsalat, grøn romainesalat, rød romainesalat, rucola.

Hvilke er ikke kommet op?
Pastinak, persillerod, spinat

Hvad drak hun?
Kaffe

Hvad spiste hun?
En (1) Oreo, en halv Snickers

Hvad hørte hun?
Gillian Flynn: Mørke Steder

Var det en god dag?
Yep!

En bedre halvdel

Somme tider ser jeg mig gal på nogle udtryk. Jeg bliver træt af at høre dem hele tiden og forviser dem fra mit aktive ordforråd. Hvis jeg kan komme af sted med det, piller jeg dem også helst ud af alle andres. ‘Fremadrettet’ er et af dem, ‘på den lange bane’ et andet. Jeg siger dem ikke og gyser, når jeg hører dem. Jeg siger heller ikke ‘af slagsen’ som i “Tillykke med fødselsdagen, jeg håber du får en god en af slagsen”. Sommetider kan jeg ikke forklare, hvorfor et givet udtryk er mig imod, andre gange er det fordi det er blevet en kliche, formet af tidens trendy mediemagere og brugt i hver anden sætning.

Nu har jeg smagt på ‘min bedre halvdel’. Hvis noget udtryk er en kliche, er det dét. Man bruger det som en fællesnævner for kone, mand, kæreste, og hvis man ikke lige ved, om nogen er gift eller ikke. ”Tag din bedre halvdel med”. ”Vi tager til koncerten sammen med vores bedre halvdele”. ”Den har jeg fået af min bedre halvdel”. Jeg har vurderet på, om det er et udtryk, jeg kan lide, eller om det skal dømmes ude. Den klicheagtige fastlåste udformning og brug taler for bortvisning. Det helt enormt søde indhold trækker det ind i varmen. For det betyder jo “min partner er det bedste, jeg har, og faktisk lige en millimy bedre faldet ud end mig, og tilsammen er vi et hele”.

Min afgørelse er, at ‘bedre halvdel’ godt må blive på holdet.

Går det godt i kolonihaven?

Sådan noget kan jeg nemt finde på at blive spurgt om.

Det er sjældent, folk spørger mig om noget med byens fodboldhold, eller om jeg har været på kræmmermarked fornylig. Men haven. Den er der næsten altid en samtaleåbner gemt i.

Og går det så godt?

Ja, det gør det.

Afgrøderne spirer og gror. Salaterne har det fint, kartoflerne ser lovende ud, jordbærrene blomstrer, gulerødderne kan skelnes fra det omgivende ukrudt. Det samme kan ikke siges om pastinak, persillerod, spinat, hvidløg og rødbeder. Spirerne bliver nødt til at blive lidt større, inden jeg kan se, hvilke grønne vækster der ikke giver noget spiseligt og skal rykkes op.

Tre hokkaidofrø i vindueskarmen spirede pludselig, blev store og er plantet ud. Der skal snart sås en række spinat mere. To slags tomater og to slags agurker skyder i vejret inde i havestuen.

Piletræet smed alle sine rakler, da det stormede. Et tykt tæppe over græsplæne og køkkenhave. Vi havde aftalt, at det skulle fældes. Piletræer er dygtige til hurtigt at blive store og skyggefulde, men også til at tage lys og næring fra alle andre vækster i nærheden.

Junihave4

Vi havde aftalt, at det skulle væk i år. Over et par øl og noget hyggeligt sammen med en god ven, der har en motorsav. Vores gode ven kom forbi med saven og lagde træet ned i fine bunker, før vi nåede at stille øl frem. Nu har vi heldigvis hyggen til gode.

Junihave3

Det øverste af træet ligger dér. Det skal vi jo så have kørt væk. Inden hækken skal klippes, i hvert fald.

Junihave2

Lasse har bestemt sig for at dyrke bønner. Pralbønner og stangbønner. Nu tror vi på, at jordtemperaturen er blevet så høj, at bønnerne ikke mistrives eller får svamp, og nu er de sået. Han har bygget et ’korthus’, bønnestagerne kan klatre på. Nu er det bare at vande og vente. Jeg tror, arbejdsfordelingen bliver sådan, at jeg vander, og han venter. Når bønnerne bliver høstet, er det også hans opgave at spise dem.

Junihaven5

Scenerier

Da der blev delt talenter ud til mine forældres børn, blev der kastet med rund hånd på min ældste bror. En gang om året nyder jeg i særlig grad det, han kan. Han har i mange år været en del af den lokale teaterforening i Søndersø på Nordfyn, som tekstforfatter, skuespiller, kasserer og kulissesnedker. De spiller en revy i maj-juni og en efterårsforestilling.

Vi har lige været til revy. Den var også god i år. Jeg er en stolt søster igen.

2015-revyen hed Lige til stregen, og her er min bror som Kurt Westergård sammen med Emil fra Lønneberg i Gale Streger.

scene1

Han var også overlæge med alternativ anvendelse af forskningsmidler i Fri Forskning og pensionist i nummeret Shitstorm om tonen på sociale medier. Når han tager gammelmandstøj på, er det som at se vores far.

scene2

Billederne er taget af Kurt Christensen og hentet fra foreningens hjemmeside.

Hvis jeg boede i nærheden, ville jeg være med. Og hvis jeg kunne, ville jeg dreje en snedig revytekst. Det vil jeg tænke over til næste år.

Turen til Fyn var også en dejlig lejlighed til at se familien. Hos bror og svigerinde på gården har de kattekillinger. Nåårhh!

scene3