24. september 2014 | den store bunke |
Alting bipper hos os, og vi har altid pegefingeren tændt, for man ved aldrig, hvornår man lige skal bippe noget i gang.
Vaskemaskinen bipper, mens den får valgt program og temperatur, og bipper insisterende flere gange med ti sekunders mellemrum, når en vask er færdig og kan tages ud.
Opvaskemaskinen bipper, når den får valgt program og … nå ja, præcis ligesom vaskemaskinen, indtil opvasken er færdig.
Komfuret bipper, når det tændes, når varmefelterne aktiveres, når temperaturen ændres, når det slår fra igen.
Minuturet i komfuret bipper hidsigt og stædigt, når tiden er gået, indtil nogen kommer og slukker for det.
Emhætten bipper, når lyset bliver tændt og når suget indstilles.
Mikroovnen bipper.
Brødristeren afgiver trippelbip, når den er færdig.
Der er også en anden lyd. Det lyder som et fjernt fugleskrig. Det er termokanden, som slipper en pibende luftstrøm ud. Befriende gammeldags.
23. september 2014 | Køkkenskriverier |
Der er én ting, som ikke har genereret en besparelse ved at flytte to husholdninger sammen. Tværtimod. Vi bruger heeeeelt enormt meget kaffe. I forvejen var instant kaffe den foretrukne kaffeform begge steder frem for malet kaffe, men nu er forbruget eksploderet. Der står kaffe på hver anden indkøbsliste, og dåsen er konstant foruroligende tæt på tom.
Det skyldes udelukkende det faktum, at køkkenet huser en Quooker. Sådan en indretning, hvor man tapper kogende vand direkte fra hanen. Af den grund er alle vores elkogekedler stillet i hangar, og det er så usigeligt nemt at brygge en kop kaffe. Specielt den 17-årige går amok og har øget sit kaffeindtag med omkring titusind procent. Fordi det er så nemt. Heldigvis er han ikke nået den alder, hvor kaffedrikning har indflydelse på søvnen. Han kan stadig sove på alle tider af døgnet.
Husk mig lige på, at jeg skal købe kaffe i morgen. Igen.
23. september 2014 | den store bunke |
Nu skal vi snart til at hænge billeder op i vores fælles hjem. Alle billederne – og der er mange – har stået op ad en væg i halvanden måned.
For et par dage siden stod vi og kiggede på dem. Jeg sagde: “Der behøver jo ikke at være overplastret med billeder” i samme øjeblik, som Morten sagde: “Jeg er jo sådan en, der ikke har noget imod, at de hænger tæt”.
Det bliver spændende.
22. september 2014 | den store bunke |
Jeg får så mange ideer, når jeg kører hjem fra arbejde. Til kommende blogindlæg, til indkøbssedlen, til hvad jeg skal foretage mig, når jeg kommer hjem. Desværre kan jeg kun huske maksimalt tre ting ad gangen. Forestil jer lige, hvad der sker, når jeg kommer i tanker om to gode emner til bloggen, tre pligter hjemme og fire ting, vi mangler i husholdningen.
Så hvis der er kedeligt på bloggen og mit hjem flyder, skyldes det sikkert, at jeg både skal købe havregryn, te og mel.
Jeg burde virkelig have en agentmikrofon i kraven, så jeg kunne indtale stikord til mig selv.
19. september 2014 | Køkkenskriverier |
Havde jeg været madblogger, ville jeg selvfølgelig have givet en liste med rødbeder på femogtyve måder. Men jeg har heldigvis ikke låst mig fast på at redde andres husholdninger. Jeg uddeler bare glade amatørforslag baseret på egne små køkkensucceser. Sådan en havde jeg i går. Yngste drengebarn og jeg var enige om at spise lidt for meget, fordi det både smagte og pyntede.
Jeg gjorde det, at jeg skar 600 g rødbeder i grove tern og vendte dem i hvidløgsolie, honning, saften af en halv citron, salt og peber i den mængde, som jeg nu syntes, og bagte dem i ovnen ved 200° i 30 minutter. Imens ristede jeg et par spiseskefulde græskarkerner på panden med lidt ekstra salt. Da rødbederne var bagt, hældte jeg dem i et fad, smuldrede ca. 100 g god feta over, dryssede med græskarkernerne og grofthakket frisk koriander og strintede saften fra en halv citron over. Vi fik fiskefrikadeller til. Det kunne man godt.
Nå jo, der er en rødbedemåde mere. Morten lavede en rigtig god rødbedesuppe tidligere på ugen, men jeg har ingen anelse om, hvordan han gjorde, bortset fra at det var noget med rødbede, porre, ingefær, bouillon og en blender. Det var den dag, jeg lærte, at jeg skal skrue blenderen bedre sammen, når jeg har vasket den.
