Søndagsnydelse

afslapning

Så blev det her endelig min udsigt. Der har ikke været mange stunder til afslapning den seneste måned. Flytningerne har tæret på vi-gi’r-den-en-skalle-kontoen, og der er sparet godt op på flyde-i-sofaen-kontoen. Det er så også den eneste konto, der er sparet op på…
Der er stadig kasser at pakke ud – men ikke nødvendigvis nu. Der er stadig ting, der endnu ikke har en plads – men det kan godt vente. I går havde vi familiebesøg til den første fremvisning, hvorfor vi tog et raid med oprydning fredag aften. De sidste sytten kasser er stablet pænt i et hjørne i et værelse og gør ikke vedvarende ondt i øjnene. Her ser “helt flot ud”, som Lasse sagde.
I dag er kongen af værktøjskassen taget på bukkejagt i Sverige, så der bliver heller ikke skruet og boret de næste dage. Knæk og bræk til ham. Han trænger til at sidde i et jagttårn i skovens ensomhed og meditere lidt. Han har gjort det godt.
Lasse og jeg er således alene hjemme, og vi skal ingenting i dag. Jeg har for første gang i mange uger givet mig selv helt fri og har bygget rede i sofaen med te, avis og alle de gadgets, jeg kan finde. Og finde ud af at betjene. Jeg er flyttet sammen med et Sonos-system, og har fået en hurtig introduktion, inden jægeren drog ud, så jeg ikke er helt fortabt.
Nu til mere te, mere avis og mere benene op. God søndag!

Head of laundry

laundry

Med sammenflytningen behøver vi ikke længere hver især at kunne alting og udfylde alle de roller, der er nødvendige for at drive en husstand. Ligesom der er en samlet huslejebesparelse, er der også en besparelse i arbejdsfordelingen. Vi har fordelt ansvaret ud fra, hvad vi kan lide, er gode til eller helst vil slippe for.

Jeg er for eksempel Head of laundry. Stillingsbetegnelsen har min veninde fundet på, – hun er den hjemme hos dem, men jeg er så begejstret for den, at jeg har taget den til mig. Vaskekoneloddet er ikke et kors. Jeg kan godt lide at ordne vasketøj, og jeg deler husstand med nogen, som hader det, så jeg fik jobbet uden modkandidater.

Og jeg skal da lige love for, at der har været travlt i vaskeriet, siden vi flyttede ind. Jeg har vasket næsten hver dag, og jeg er slet ikke i bund endnu.

Reglerne er få. Når mine klienter smider tøj til vask, skal de grovsortere efter farve i tre beholdere, så det er nemt for mig at se, hvornår der er nok til en maskine. Jeg hænger op (eller putter i tumbleren, som jeg endnu ikke har vænnet mig til, at vi har) og lægger sammen, men de skal selv lægge deres tøjstabler på plads. Sådan har jeg bestemt, at det skal være, og sådan gør de.

En anden dag kan I høre om, hvem der er blevet King of tools.

24 timer i lilla

Vi har haft 24 timers løb i Viborg her i weekenden. Løbernes byfest. 3500 løbere har mellem klokken 12 lørdag og klokken 12 søndag tilbragt kortere eller længere tid på ruten rundt om Søndersø. Det var som altid et herligt døgn med løbesko på, samvær med en masse gode mennesker, skfitende vejr, alt for lidt søvn og efterfølgende ømme ben.

Vi forlod de flyttekasser, vi endnu ikke har fået tømt, og tilbragte de fleste af de 24 timer i det gul- og gråstribede Guldsmed Norup-telt. På mange måde var døgnet en genudsendelse af sidste år. Jeg havde farvekoordineret neglelak, i år lilla, og må igen sige “Så kan jeg da dét”. For jeg kom jo ikke i bedre form end sidste år. Tværtimod. I alt flytterodet har vi ikke fået trænet. Heller ikke i lang tid før flytterodet. Da jeg tændte for mit gps-ur, spurgte det “Er du flyttet hundredevis af km siden sidste brug?” Og det kunne jeg faktisk ikke helt huske…

Men jeg løb så godt, som jeg kunne, og igen tog jeg afsked med arrangementet med store løfter om næste år, hvor jeg vil være i superform.

At Guldsmed Norup Familie Og Venner-holdet endte på en flot 14. plads ud af 117 hold i 24-mands mixed var nok ikke min fortjeneste. Medmindre farvekoordineret neglelak spiller ind.

Men jeg har nydt weekenden.

 Morten kommer i mål på sin tidlige morgentur og skal give stafetten videre til næste lilla løber.


Morten kommer i mål på sin tidlige morgentur og skal give stafetten videre til næste lilla løber.

historik


Norup-trøjehistorik fra ni års deltagelse i 24-timersløbet. Jeg har fem af trøjerne.

Grevinden på første

Flere har spurgt mig, om jeg godt kan blive ved med at blogge som Grevinden på tredje nu, hvor jeg er flyttet i en førstesalslejlighed.

Selvfølgelig kan jeg det. Det er jo et brand. Man kan også købe Karen Volf småkager, selv om Karen selv ikke har vredet en vaniljekrans siden 1946.

Grevinden på tredje er bloggens navn, og bloggen er den samme, som den hele tiden har været. På et tidspunkt laver jeg en ny top og et andet udseende til den, så vi ikke skal blive ved at trækkes med et billede af min gamle tredjesal. Jeg har bare vurderet, at det tjener alle bedst at få indrettet i den fysiske virkelighed førend i cyberspace.

Vi flyttede i lørdags og havde en fantastisk flyttedag. Det var hårdt, varmt og sejt, ja, men tænk at være så privilegeret, at man kan tale om en fantastisk flyttedag og mene det. Vi var 17-18 mennesker, der løftede i flok efter evne, lyst og kræfter. Først flyttede vi alle Mortens ting fra det kælderrum, hvor de har været opmagasineret i to uger, op i den nye lejlighed, og dernæst flyttede vi alle mine ting fra tredjesalen til henholdsvis den nye lejlighed, det nytømte kælderrum og til genbrugsstationen. Imens gik Poul Erik og grillede på vores nye terrasse. Han havde for lang tid siden sagt: “Min ryg kan ikke holde til at slæbe, men jeg kan lave mad hele dagen”. Så vi sluttede af med lækre hjemmelavede burgere og forskellige slags pølser. Jeg elskede alle og var grundglad og dybt taknemmelig, da jeg sad der og kiggede rundt på alle vores gode mennesker, bænket på umage stole og hynder i en kæmpe, svedig rundkreds på terrassen.

Nu går vi og pakker vores lidt over hundrede flyttekasser ud og sætter på plads og skruer og samler og borer, og det tager langsomt form. Her er rart at være, højt til loftet, lyst og lækkert, og jeg kan mærke, at vi får det godt her. Grevinden har stadig både udsigt og indsigt og vil blive ved med at dele tanker om stort og småt med de læsere, der hænger ved.

Her er det frokostsandwichtid efter første flytteheat for alle dem, der næste dag vil vågne op med lange arme og værkende lår.

flytning

Fernissage

I morgen flytter vi ind i vores nye lejlighed. Vi er klar. Næsten alt er pakket ned nu, der mangler bare lige det sidste skillen ad og putten i kasser.

Lejligheden er klar. Maleren har pletmalet det sidste, rengøringen er færdig, og det hele er rent og jomfrueligt og nypudset. I morgen rykker vi ind med kasser og møbler og alt det løse. Køleskabet er fyldt med øl og sodavand til alle vores uvurderlige flyttehjælpere.

fernissage

I dag var vi lige oppe i lejligheden med et par ting. Og tænk, så blev jeg mødt af dette syn. Min kæreste er en handlingens og overraskelsernes mand, og han havde handlet på et af sine fine indfald. Der var champagne, og bag papiret var der en gave. Noget, der har en særlig historie. Det vil der blive berettet om i et senere indlæg.

Vi skålede i champagne, og morgen rykker vi ind med børn og hinanden.