Jeg har lige løbet tre kilometer. Det er flot. Er vi nødt til at synes.

Til jul fik Morten en gave, han overhovedet ikke havde ønsket sig. Startnummer til en kvartmaraton ved Kalkmineløbet i slutningen af maj. Jeg havde også købt et nummer til mig selv og så det lidt som en udfordring og opfordring til os selv; vi ville sikkert bedre kunne komme af sted på løbeture, hvis vi trænede til noget. Det var i december, jeg tænkte sådan. Og fik ham til at tænke det samme.

Kristi Himmelfartsdag er faktisk … snart. Min statistik på Endomondo taler for sig selv.

Vi løb samme distance til Kalkmineløbet i både 2012 og 2013. Her er vi sidste år. Jeg forstår ikke, hvorfra Morten har hentet kræfter til det smil. Hvis det er et smil? Det var op ad bakke. Hele løbet er op ad bakke.

Lige forinden har fotografen fanget et Kodak moment. Prøv at se hvor sødt! Limegrønne mand rækker hånden ud til Pink lady og siger (gisper) sikkert: “Kom nu, du kan godt, det er bare en lille bakke, der kun findes inde i dit hoved!”.

Jeg ved ikke, hvem af os der skal tage opbakningstjansen i år. Jeg er nok nødt til at vinkle resultatet på samme måde som sidste år. At ’det er længe siden, jeg har kunnet løbe så længe…’

Men lad os nu bare se det fra den glade side: I april har jeg allerede løbet tre gange så meget, som jeg gjorde i marts.

Tak til den ukendte fotograf for at have foreviget en lille historie.