Ten Years After. About Time.

Det er ikke kun ti år senere, det er snarere tolv eller fjorten. Og det er på tide.

Jeg har kigget et par kasser med godt halvandet hundrede lp’er igennem. Det er lydsporet til mine 80’ere og 90’ere. Siden har jeg bragt de to tunge kasser med på min vej og flyttet dem fra den ene skunk til det andet pulterkammer, for da var cd-afspilleren kommet og havde taget grammofonens plads. Og jeg har ikke savnet dem, så nu er det på tide, at vores veje skilles.

Ten Years After-pladen er en af dem. Der er en god blanding af egenkøbte plader, daværende partners indkøb og tilfældige lodtrækningsbunker på hans arbejdsplads, som hvert år til jul fordelte årets indkomne anmeldereksemplarer af bøger og plader mellem medarbejderne. Noget af det er ringe, andet er guld, og alt hvad der er guld har jeg digitalt. Jeg har heller ikke længere nogen pladespiller, og derfor behøver lp’erne og jeg ikke at følges mere.

Det gav mange minder og en glad og nostalgisk følelse i maven, da jeg så dem igennem. Mange fester, mange hverdage, megen skrålen med, mange steder vi ikke måtte hoppe når vi dansede, for så hoppede pickuppen også, og vi kendte hvert et hak, der alligevel var kommet i vinylen, og vidste hvornår nålen ville fortsætte i samme rille, indtil vi gad gå hen og flytte den.

Det her var en af mine yndlingsplader. Graceland. Som Paul Simon gav i fuld længde i Jyske Bank Boxen sidste sommer til en fantastisk koncert, hvor selv vokalgruppen Ladysmith Black Mambazo var hentet hertil.

IMG_5216

Mange minder, ja, men det er ikke tungt at skille mig af med pladerne nu. Slet ikke. De har haft deres tid, og den ligger langt tilbage. Kan jeg ikke finde nogen, der vil have dem, ryger de i Småt brændbart.

Det her er en af de plader, jeg købte i 1985, da jeg var på sprogskole i Volgograd. Jeg tror, det er læreren, som har skrevet sin adresse på coveret til afskedsfesten – fordi det lige var, hvad vi havde at skrive på. Jeg har ikke hørt pladen meget, og jeg har aldrig skrevet til adressen.

IMG_5217

Hov, forresten: Sidder der blandt læserne nogen, som er gået retro med vinylplader og gerne vil udvide samlingen, kan I få en fortegnelse over indholdet af kasserne. Skriv jeres mailadresse i kommentarfeltet eller send en mail til bjaerge(at)hotmail(dot)com.

Jeg har ikke noget med Poul Krebs eller Michael Falch. Men Gnags og Jethro Tull og Miles Davis. Meget blandet.

Feng lillebitte shui

Jeg har bestemt mig for at rydde op i mit pulterkammer. Det er de mest udnyttede kubikmeter i min lejlighed. Jeg vil sortere i julepynt, kasser med stof og garn, badedyr, søm og skruer, sko, billeder og den slags. Meget blev stillet derud, da jeg flyttede ind i lejligheden for seks år siden og er ikke rørt siden.

Derfor er jeg begyndt at skrive en liste over, hvad jeg vil rydde op i. Morten siger: “Hvorfor rydder du ikke bare op i stedet for at skrive liste?”

Hvad mener han?

IMG_5213


Jeg tror, jeg skriver denne kasse øverst på listen.
Gad vide, hvad man kan installere. Måske kunne det være meget sjovt at ha’…

Jorden er kuglerund og svæver frit i Himmelrummet som en Stjerne

Sådan indledes teksten i den gamle geografibog, jeg har i min reol. Geografi med Billeder af Johannes Holst. Den er trykt i 1907, Anbefalet af Kultusministeriet, Gennemset af Skoleinspektør P. Lauridsen og Autoriseret til Brug ved de københavnske Kommuneskoler. Således kan vi være overbeviste om, at den fortæller præcist og sanddrueligt om verden, som den så ud for lidt over 100 år siden.

IMG_5201

IMG_5203

Femte maj 1907 har min mors moster Eline Marie skrevet sit navn i den. Også min mosters navn står der; det er ikke dateret, men det må have været i 1930’erne, hun har brugt bogen.

Der indledes med afsnit om Jorden som Himmellegeme, derefter følger noget om solen, årstiderne, varmebælter, bredde- og længdegrader, noget om land og vand, om luften, vinde, varme og luftstrømninger. “Dette kan let iagttages i en opvarmet Stue. Den opvarmede Luft gaar langs med Loftet hen til Vinduer og Døre, medens den kolde Luft søger hen ad Gulvet til Kakkelovnen. Aabnes Døren paa Klem og holdes et tændt Lys i Aabningen, vil Flammen viftes ud ad foroven og ind ad forneden, men brænde roligt i Midten. Paa lignende Vis gaar det til i det store.”

IMG_5204

Derefter kommer et afsnit om Menneskeracerne, og så har alle Europas lande et kapitel hver, – Fristaten Svejts, Kejserdømmet Østerrig-Ungarn, Kongeriget Portugal, Kongeriget Italien, Kejserdømmet Rusland, Fristaten Frankrig, ja, alle sammen, også Kongeriget Danmark, hvortil hører Færøerne, og i Amerika ejer vi Grønland og 3 vestindiske Øer, og i Europa endnu et Biland, nemlig Island.

Tilsidst er der kapitler om hver verdensdel, og på den tid drejede det sig om Europa, Asien, Afrika, Amerika, Sydamerika og Australien. Det hele er illustreret med fine tegninger af Johannes Holst.

IMG_5206

Alle de geografiske afsnit er delt op i tre underafsnit, Naturen, Byerne og Folket. Især befolkningsbeskrivelserne fejer nutidig politisk korrekthed fuldstændigt af banen. De hvide er de bedste. Sådan er det. Alle andre folk er nok egentlig på vej mod undergang, og godt det samme. Kultusministeriet siger det selv.

IMG_5207

Om Menneskene hedder det, at deres antal er 1500 til 1600 millioner (det var dengang, der var 2,5 millioner danskere), og man har inddelt dem i 5 hovedracer, den hvide (eranske), den gule, (mongolske), den sorte (negre), den brune (malajer) og den røde (indianere), og sådan beskrives de:

I.    Den hvide Race udmærker sig ved høj Pande og rummelig Hjernekasse, blødt og ofte lokket Haar samt stærk Skægvækst.
II. 
Den gule Race har et bredt og fladt Ansigt, skraat stillede Øjne, glat, stridt Haar, men ringe Skægvækst.
III. Den sorte Race har skraat tilbagegaaende Pande, lille Hjernekasse, store udstaaende Kæber, skraat fremliggende Tænder, tykke, opsvulmede Læber og sort, uldkruset Haar.
IV. Den brune Race har høj Pande, fremspringende Kæber, flad Næse, stor Mund og tæt, blødt, sort Haar.
V.   Den røde Race har skraa Pande, glat , stridt Haar, fremstaaende Kindben, stor Næse, fremstaaende Hage.

Den hvide eller eranske Race staar højest i Dannelse og har det mest udviklede Sprog. Ved sin aandelige Overlegenhed har den forstaaet at gøre sig til Hersker næsten overalt paa Jorden. Den gule eller mongolske Race tæller ogsaa Folkestammer med megen Dannelse; men en vis Træghed er som oftest betegnende for dens aandelige Liv i Modsætning til den eranske Races Kraft og Livlighed. Derimod har den mongolske Race den sejeste Levedygtighed og stiller meget ringe Krav til Livets Goder. Derved faar den Overtaget i kampen med den hvide Race om Livets Fornødenheder. Den mongolske race har Enstavelsessprog. Negerracen staar paa det laveste Dannelsestrin, og dens Sprog er meget ufuldkomment. Det er den Race, der bedst taaler det tropiske Vejrlag. Den har da ogsaa sit Hjem i det hede Bælte.

Disse tre Racer er de vigtigste. Indianerne og Malajerne gør sig ikke gældende hverken i aandelig Henseende eller ved deres Mængde. Under Trykket fra de andre Racer svinder de mere og mere ind og synes at gaa deres Undergang i Møde. Alle Folk har en vis Dannelse og egentlig »Vilde« forekommer ikke.

IMG_5205

Om Folket i Kejserdømmet Japan hedder det: “Øernes Befolkning er i nær Slægt med Kineserne og har faaet sin Dannelse fra dem, men Japaneserne er tillige tapre, ærekære og renlige og overgaar langt deres Læremestre.”

Så godt står det ikke til i Afrika. “Sudán beboes mest af Negre, der kan taale det hede og vaade Vejrlag, da en stærk Hududdunstning holder deres Legeme svalt. De er dovne, barnagtige og heftige Mennesker med Evne til Efterligning, men uden egen Opfindsomhed.”

Og kommer vi længere sydpå, til Højafrika, beboes landene af “de dovne, men kraftige Bantunegre, der staar paa samme Dannelsestrin som Sudannegrene, men oprives af indre Kampe og frygtelige Slavejagter.”

Allerværst ser det ud med den australske befolkning: “De indfødte Folk paa Australlandet er Australnegere. De er hæslige, mørkebrune, skæggede Vildmænd, der af og til nedlægger en Kænguru, men for Resten lever af Orme, Larver og Rødder. De er i stærk Aftagende. Paa Øerne findes Papuaer og Malajer, hvilke sidste har vist sig stærkt modtagelige for Kultur og Kristendom. Da Vejrlaget er meget mildt, gaar de for det meste nøgne, men pynter sig med indridsede, farvede streger i Huden. Paa Sandwichøerne har de stiftet et kristent Rige, indrettet paa europæisk Vis, og alle Beboerne kan læse og skrive.”

Hvis I sommetider kan tænke, at gamle fok kan være noget firkantede i deres verdensopfattelse, så tænk på, at det er skræmmende få år siden, ovenstående faktisk var pensum. Det var dét, børnene lærte i skolen.

Hvis I gerne vil vide mere om, hvordan verden så ud i 1907, om religioner, næringsveje, de østindiske øer eller Konstantinopel, så spørg bare. Jeg har 128 sider uforbeholdent guld, som Skoleinspektør P. Lauridsen har sagt god for.

IMG_5208

Symbiosejalousi

I går vandt jeg DM i afslapning. En af disciplinerne var læsning af min søndagsPolitiken. Her faldt jeg over en artikel om en hjemmeside, hvor en ordbogsgenerator sætter to tilfældige ord sammen til et ord, som ikke findes i dansk. Endnu. For brugeren – du og jeg – kan selv skrive ordforklaringen, og måske findes ordet derefter. Hvis nogen bruger det.

Det hænger meget godt sammen med det, jeg skrev her om børns hjemmelavede ord for begreber og ting, de ikke kender eller kan huske navnet på. Dét er også sproglig innovation og kreativitet.

godt-ord-igen.dk er det computergenereret kreativitet, men sjovt er det. Eller det er faktisk op til brugeren at generere det sjove. Når man klikker sig ind, får man tilbudt et ord, fx spareribspaella eller radiatorhusløg. Hvis man ikke kan lide ordet, beder man bare om et andet, og så kan man skrive ind, hvad man synes, det betyder, og derefter ligger det i ordbogen. Det er der allerede mange, der har gjort, især efter artiklen fra i går, kan man se.

Jeg fik foreslået symbiosejalousi, og jeg synes, at det dækker over Lidelse som rammer nybagte fædre, der gerne ville være lige så tæt med barnet, som moderen synes, kun hun kan være.

Jeg foreslår, at man venter, til man har noget overspringshandlingstid til overs at bruge af, for man kan godt komme til at blive hængende og læse nogle af de allerede skrevne – femtusind lige om lidt – ordforklaringer. Der er god underholdning.

Hjemmesiden finder du her, og artiklen i Politiken ligger her.

Jeg håber, I bliver funkisforbavsede.