Jeg vil vinde!

Svalerne har ikke forsøgt at bygge rede oppe i altanhjørnet den sidste uges tid. Kampen var vundet. Troede jeg. Men i går, da det var magsvejr, syntes jeg godt nok, de svævede lige lovlig tæt og frækt omkring min altan. Og to svaler sad på hver sin tagrende og blinkede konspiratorisk til hinanden på den indforståede svalemåde.

Jeg har taget konsekvensen og bygget palisader. Så kan de bare tro, at der er nogle andre, der har købt grunden og sat håndværkere i sving inde bagved, og så er der åbningsfest til grundlovsdag eller noget. Jeg er ligeglad. Jeg vinder!

IMG_3935

Udgivet i den store bunke - Tagget med , , , - 2 kommentarer.

Vores græs er grønnere end naboens

Naboerne har nemlig ikke noget græs. Det er udelukkende nyttehaver. Vores er til både nytte og nydelse.

Indtil nu har der kun været tale om ydelse, men nu er hvidvinen i sigte. Og liggestolslæsning i skyggen af piletræet, mens vi venter på, at afgrøderne kommer op. Arh ja, der er selvfølgelig altid noget at gøre. Jeg har udset mig et bed, der skal endevendes og ryddes for skvalderkål, og måske er det her, der skal være stauder. Vi har hver vores yndlinge. Morten kan lide hortensia, og jeg vil have solhat.

Vi fik græs i går. Da jeg cyklede hjem fra arbejde, var der leveret to paller græsroulader, og inden aftenen var gået, var det rullet ud.

23052013113_kvadrat_lille

Jens fra AB Kirketoft har været vores haveengel hele vejen. Det er ham, der er gået forrest i forvandlingsprocessen. Jeg måtte gerne reklamere for ham på Facebook, men jeg måtte ikke skrive græsroulader i samme sætning, som hans navn indgik i. Det har jeg heller ikke gjort. På Facebook. Men her bestemmer jeg selv. Græsroulade, græsroulade, græsroulade, Jens Buhl.

Det er helt vildt, så hurtigt det er gået fra kaos og modløshed til det modsatte. Se lige, det findes i virkeligheden og ikke bare i fjernsynet.

Haven_for_efter2

Skal vi ikke skåle?

Udgivet i At have have - Tagget med , , , - 1 kommentar.

Den direkte vej til frelse, evigt liv og salighed

Der er flere ruter at gå, når målet er selvtilfredshed og en velvoksen glorie. Du kan rejse dig op for alt over tredive i bussen, give penge til alle de indsamlinger der findes, lægge hovedet på skrå og lytte til alle der stopper dig på gaden med spørgsmål om mobiltelefoni og eludbydere og Amnesty, købe fuldkornstarteletter, skure brusenichen, læse Information regelmæssigt.

Du kan også gå direkte i Blodbanken, svare på et spørgeskema – husk nej i alle felter, bortset fra to drillesteder, hvor du skal vælge ja, skrive under med din højre pegefinger, sige dit navn og personnummer tre gange, få en juice og et stykke chokolade, læse Billed-Bladet fra en gang i april og afgive en halv liter nul rhesus positiv.

Så kan du gå hjem med en mægtig pose god samvittighed.

Rundt regnet 35 tapninger i årenes løb giver cirka 17 liter blod. Jeg kan have totalreddet tre mennesker eller klatreddet ti gange så mange. I dag tager jeg glorien på.

IMG_3926

Udgivet i den store bunke - Tagget med , , - 2 kommentarer.

Lykkelig lørdag

Min mor var på besøg i går. Hun er 87 og sej som sålelæder. “Jæ har tæijt mig å blyv hunner år”, siger hun. Hun siger det på fynsk, og for dem, der ikke har dét som modersmål, så agter hun at være hos os mindst 13 år endnu. Nu må vi se, hvordan det går med det projekt, men indtil videre er hun en gæv kone, selv om hun har svært ved at acceptere, at hun fysisk ikke længere kan, hvad hun før har kunnet.

Hun har altid elsket haver, og jeg havde glædet mig lige så meget til at vise hende kolonihaven, som hun har glædet sig til at se den. Størstebror og svigerinde var de uvurderlige chauffører, som bragte hende. Først kæmpede hun sig op ad trapperne til min tredjesal til frokosten, og så tog vi allesammen i haven og tilbragte resten af pinselørdag der.

Haven bestod. Der er godt nok ikke noget græs lige nu, men der er sået og plantet, og alt i alt nydeligt, og det var fantastisk vejr.

Sikke en dejlig, dejlig dag. Haven rummede os allesammen. Børnene, både de store og de knapt så store, spillede bold, mediterede, klatrede, hyggede sig, og de voksne studerede vækster, ordnede og gjorde ved, snakkede og hyggede sig.

Og så beviste vi, at elektricitet er vanvittigt opreklameret. Vi har det ikke. Vi har koldt vand, to gasblus og en grill, og alligevel sluttede vi af med en herremiddag til otte. Marineret mørbrad, bagte kartofler og salat. Og det service, der nu er. Vi har tre flade tallerkener, der er ens, resten er forskellige dybe tallerkener, og så har vi kun syv gafler, så en af os måtte spise med kniv og ske.

Da de skulle hjem, var min mor kommet til at fryse lidt, men heldigvis har vi mange handsker, så da vi vinkede farvel, sad hun på bagsædet, træt efter en anstrengende dag, men med fine blomstrede havehandsker på.

Jeg er stadig glad.

IMG_3902

Mormor ordner. Barnebarn gemmer sig i et træ.

IMG_3904

Udgivet i At have have - Tagget med - 2 kommentarer.

Fuglekrigen

Kære svaler

I er nogle af de fineste fugle, vi har. I hvirvler så elegant mellem murene i store hurtige sving. I står stille i luften med halefjerene spredt ud. I er smukke og fine, I må gerne suse rundt i min gård, og det er et dejligt godtvejrsvarsel, når I flyver helt heroppe i tredje sals højde.

Vi skal bare ikke bo sammen.

Hvorfor vil I spytte jeres rede sammen på den allermindste altan, I kan finde i hele komplekset? Hvorfor?!? Duerne ville også være her, men blev sendt væk, – vi kan altså ikke være så mange. Vi skal jo også selv være her, og det dur bare ikke, at vi skal skides i nakken, når vi sidder og nyder et glas hvidvin eller griller en pølse. Det er jo heller ikke sjovt for jer, vel? At I til den tid ikke tør flyve ind og fodre jeres unger, fordi vi sidder der.

Tag da ned og bo i parkeringskælderen sammen med alle de andre. Så kan I også råskide på min bil ligesom dem. Det er i orden. I skal bare holde jer væk fra min altan.

Så ja, det var mig, der skrabede jeres friske mudderspytklatter ned i eftermiddags og undskyld for det, og ja, jeg satte en vagtdreng ud på bænken for at holde jer væk. I forskrækkede ham faktisk, da I lige strøg forbi næsen af ham, og sig lige undskyld for det.

Og det tørklæde, jeg nu har monteret til at hænge og flagre, det er for at I ikke skal flagre op i hjørnet over døren og klistre på en mudderhytte igen. For jeg advarer jer! Jeg skraber det ned. Hvis I vil krig, så kæmper jeg. Med spartel og fejebakke.

Nu ved I det!

 

IMG_3898

 

Udgivet i den store bunke - Tagget med - Skriv en kommentar.