Shooting star

Knapt havde den gamle tavle vist sig på et offentligt foto, før den blev opdaget og castet til en reklamekampagne. Få dage efter blev den standsmæssigt og med respekt for den høje alder transporteret i en boblekuvert til foto shoot hos Keld. I sminken kunne den nøjes med en fugtig klud, og helt cool lod den sig fotografere med en lang række modne frugter.

tavlesammenkopi

 

Nu er den igen hjemme på sit søm på køkkenvæggen, lige så ydmyg og arbejdsom som altid, helt uden stjernenykker.

Den vil gerne ud og arbejde som model en anden gang igen. Det er slet ikke umuligt, at det sker. Photoshop havde været en mulighed, men de tog ingen nøgenbilleder, har jeg fået at vide.

Og man skifter jo ikke skuespiller midt i en serie.

 

Udgivet i den store bunke - Tagget med - Skriv en kommentar.

Én kasse ad gangen

Lige i disse dage er jeg presset på tid. I weekenden er der fester, som jeg glæder mig til, og mandag har vi en fødselsdag i huset, som jeg også ser frem til. Forinden er der arrangementer både torsdag og fredag aften, og det meste kræver en smule forberedelse og et større mål logistikhåndtering. Og så topper jeg det hele med en snærende deadline på arbejde.

Da jeg i eftermiddag fandt mig selv stå og stirre intense huller i krydderihylden i Føtex, mens jeg inde i mit hoved var ved gøre det, som jeg skulle gøre efter det, som var det næste, jeg skulle gøre efter det, jeg skulle gøre lige om lidt, vidste jeg, at det var tid til at hive mine mentale kasser frem.

For seks år siden havde jeg et forår med en række virkeligt store og tunge ting. En konfirmation, en konfirmandrejse, en flytning og en kæreste der ikke ville være kæreste mere. Specielt husker jeg en pinse, hvor jeg skulle pakke et helt hus ned, mens det var det smukkeste vejr, og jeg var så ked, så ked af det, og om nætterne lå jeg og kiggede op i loftet og tænkte på alt det, jeg skulle gøre og huske og ikke måtte glemme, og min trætte hjerne syntes, at hver gang jeg kom i tanker om én ting, måtte den straks løbe alle de andre punkter igennem også.

En nat kom det til mig ud af ingenting, det med kasserne. Jeg forestillede mig en stor papkasse til hver sag. På lågene stod der ’Konfirmation’, ’Rejse’, ’Flyttepakning’, ’Indretning af den nye lejlighed’, ’Kærestesorger’, ’Alt det andet’, og meningen var, at jeg kun måtte åbne én kasse ad gangen. Hvis jeg arbejdede med konfirmationen, behøvede jeg ikke samtidig at kigge ned i indretningskassen og kærestesorgkassen, og når jeg var færdig med noget, blev den pågældende kasse lukket og stillet væk til næste gang, jeg skulle noget i den. Alt sammen inde i mit hoved. Det hjalp mig virkelig til at adskille tingene og fokusere på dét, jeg netop var i gang med. Jeg vil tro, enhver nogenlunde veluddannet psykolog ville kunne give nogle tilsvarende redskaber, men dengang føltes det som en åbenbaring og hjalp mig hel igennem kaos.

Jeg er et helt andet sted nu og fik kun stirret et lillebitte hul i krydderihylden, men jeg har alligevel stillet en kasse med ’Aftensmad’ forrest og en kasse ’Arbejde’ lige efter og gemt de andre bagved til i morgen.

Nogle ting kan slet ikke puttes i kasser, for eksempel uventede glæder. Som da Morten pludselig stod på kontoret i dag. Bare for at give mig denne her, og bare fordi han havde lyst.

IMG_3706

Udgivet i den store bunke - Tagget med - 1 kommentar.

Rejsefeber

Jeg har købt en kuffert i dag. Det gjorde jeg også for en måned siden. Jeg skrev endda en statusopdatering om det på Facebook.

“har impulskøbt en blå kuffert. Betyder det ikke, at jeg er nødt til at rejse mig en tur?”

I dag købte jeg en, der er sort og lidt mindre og går som håndbagage på flyrejser. Jeg købte også en toilettaske. Hvad har jeg forestillet mig? Jeg har ikke engang en eneste lille rejseplan.

Nårh jo, næste weekend skal jeg til 60 års fødselsdag i Vestjylland ved den yderste rand af Vandkantsdanmark om lørdagen og til konfirmation i Roskilde om søndagen. Meget rundrejseri.

Kan det ikke godt generere to kufferter?

Og måske en hatteæske?

Udgivet i den store bunke - Tagget med - Skriv en kommentar.

Som om dét var noget nyt

Så sidder I der med jeres iPadder og andre tablets og tror, at det er det nye. Men det er det overhovedet ikke.

Se lige her, hvad min mor skrev på, da hun gik i skole i 1930’erne.

IMG_3682 copyDet er den til venstre, der var min mors. Den hænger i mit køkken og husker mig på, hvad jeg skal huske at købe næste gang, jeg skal købe ind. Jeg bruger nu ikke griflen, men kridt. Griflen hviner helt forfærdeligt på tavleskifer. Lyden må have været hæslig i sådan et klasselokale, når alle rollingerne skulle skrive på deres tavler.

Den til højre er min iPad. Princippet er jo fuldstændig det samme som tavlen. Firs år senere hedder den bare tablet i stedet for tavle.

Tankerækken fik mig til at huske den her norske video om munken Ansgar, som er gået i stå med at bruge den nye gadget ‘bog’ og har tilkaldt Broder Helpdesk. Den blev voldrundsendt i mails for et par år siden, og jeg elskede den. Og stadig.

 

Udgivet i den store bunke - Tagget med - 1 kommentar.