Den gamle gartner

“Du skal jo altså ikke regne med, at jeg kan gøre alverden”.

Sagde min mor for lidt siden, da jeg i telefonen fik stort og småt fra andedammen på Nordfyn.

Forinden havde jeg sået et frø. Forleden luftede hun, at hun gerne vil besøge mig. Både fordi det er længe siden, hun har været her, og fordi jeg har fået fingrene i en have. Nu spurgte jeg, om hun helst ville komme på endagstur, eller om hun havde mod på overnatning. Jeg kunne næsten høre, hvordan det summede i hendes hoved. Have hvad med? Rollatoren? Transport? Sove hvor? Påske er for tidligt! Vil vi have den brune bænk, som far lavede? Jeg kunne også høre, at hun faktisk rigtig gerne vil på todagesbesøg. Eller fleredages. Når hun nu har tygget på tanken og tænkt over i mange dage, hvad hun skal have med.

Men jeg skal altså ikke regne med den store hjælp med havearbejdet.

Det er i orden, og det havde jeg sådan set heller ikke regnet med. Hun bliver 87 i næste måned.

De første mennesker på havejorden

IMG_3650Jeg troede, at kolonihaverne ville være fyldt med folk og stemmer og trailere i lørdags, og at der virkelig ville være trængsel ved haveaffaldsrampen på genbrugspladsen.

Det synes jeg altså, at fredagens vejr varslede, og det var blevet den første forårsmåned i kalenderen.

Jeg tog fejl.

Der var ikke et øje udover os. Og det var pivkoldt. Også inde i huset. Hytten. Skuret. Det er en stue med en køkkentilbygning og yderligere en udhustilbygning med opbevaringsrum og toiletrum.

Et batteridrevet kloset med kemi og ferskvandstank. Batterierne var døde, så jeg var nødt til at sætte mig omme bag huset. Men når det bliver bragt i orden, er det akkurat ligesom på en campingplads: Man triller sin tank over til Q8, som har et mobiltoilettømningssted.

Det er mandearbejde, vil jeg mene.

Haven ser ud som herovenfor. Gennem de sidste ti år er den blevet lagt ud som naturgrund til naboernes tiltagende irritation. Det var måske ikke tilsigtet, men det var så sådan, det gik. Der er nok at tage fat på. Det gjorde vi så i lørdags.

havenNu ligger der to store bunker grene, så naboerne kan se, at de nye unge mennesker har tænkt sig noget med den have.

Jeg har i hvert fald tænkt to ting:

1. En køkkenhave ned langs siden modsat havegangen. Salat, gulerødder, kartofler, jordbær, hindbær, tomater.

2. Gode mennesker med kølig hvidvin – eller er det rosé nu om stunder? – omkring et stort havebord nyder sommer og sol.

Om perioden indtil da tænker jeg ikke helt klart.

Men det bliver så godt.

Dagens haveoutfit

Jeg er blevet kæreste med en kolonihave.

Eller… min kæreste er blevet far til en kolonihave. Og jeg er moren. Jeg har fået besked på fra starten at skrue “vi” på. Jeg må ikke komme med forslag og afslutte med sige fx “… men jeg ved jo ikke, hvad du havde tænkt dig”. Beskeden var klar: “Hvad der er mit, er dit!”

Og nu er det blevet forår. Haven er forsømt, og i morgen tager vi på havevandring og beskuer herlighederne. Og lægger planer. Udpeger hvilke gevækster, der skal dø og hvilke der skal leve. Om det kan klares med håndredskaber eller der skal mere potente maskiner til. Hvor jordbærrene skal sættes, og hvor havemøblerne skal stå til sommerens hvidvinsfester. Måske henter vi mine haveredskaber, der har været i eksil i de snart fem år, jeg har boet i lejlighed.

Det kribler i mine små grønne fingre.

I eftermiddag var jeg rundt i længe glemte gemmer og afkroge for at finde gammelt tøj til havebrug. Og jeg skal da lige love for, at jeg kan møde op fuldt ekviperet!!

IMG_3649Gammel rustfarvet anorak, KÆMPEstor. Ret fed, egentlig. Fjällrävenbukser, umulige at slide op, tørrer hurtigt, hvis der skulle komme en byge. Termojakke, meget vigtigt – min far gik ALTID med termojakke. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg har en, må have købt den engang, børnene skulle have termotøj? Meget grimt stykke tøj, men der er ingen vej udenom, ingen have uden termojakke. Gamle handsker, som jeg ikke ved, hvorfor jeg har gemt. Skal selvfølgelig have anskaffet mig autoriserede havehandsker. Og så nogle gamle vinterstøvler, som jeg HELLER ikke ved, hvorfor jeg stadig har.

Kom an, havevæsen!

Det er meget vigtigt at være rigtigt klædt på. Også selv om vi bare skal kigge.